Hvem skal være årets kollega?

Som noget nyt kårer Fængselsforbundet ’Årets kollega’. Men vi har brug for medlemmernes hjælp til at finde frem til den rette kandidat, inden december er omme.

Så har du en kollega, som har gjort en særlig indsats for sammenholdet i årets løb, så skynd dig at skrive det til os.
 
I indstillingen til ’Årets kollega i 2014’ skal du begrunde, hvorfor lige netop denne kollega fortjener særlig anerkendelse for sit arbejde. Beskriv gerne konkrete episoder, hvor din kollega har vist sig specielt loyal, omsorgsfuld, positiv, kreativ, professionel eller lignende. Og husk at oplyse navn, tjenestested og kontaktinfo på dig selv og din kandidat.
 
Send din indstilling til 
kollega@faengselsforbundet.dk senest tirsdag den 16. december. Så vil en dommerkomité fra forbundskontoret gennemgå begrundelserne og kåre årets kollega for 2014. Vi sætter et gavekort på højkant.
 

Her er en version af nyheden til opslagstavlen