Det er positivt, at der afsættes penge til at forbedre lønningerne til vores kollegaer i Grønland. Sådan lyder budskabet fra Fængselsforbundet, efter at der i forbindelse med finanslovsaftalen er afsat en pulje på 50 millioner kroner til justitsområdet i Grønland.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen siger: ”Vi er glade for, at Fængselsforbundets pres det seneste halve år har båret frugt. En højere løn vil forhåbentlig kunne tiltrække flere betjente til anstalterne. Det er hårdt tiltrængt.”
De 50 millioner kroner går blandt andet til bedre løn til politi- og anstaltsbetjente.