God trivsel i Randers Arrest

Tingene fungerer godt i Randers Arrest to år efter, huset blev opgraderet til sikkerhedsklasse 2-hus.

Selvom man tager sig af nogle af landets hårdeste indsatte, kan man godt have et udmærket arbejdsmiljø. Sådan oplever personalet det i hvert fald i Randers Arrest.

Det er to år siden, at det gamle arresthus fra 1862 fik ny adgangskontrol og bedre mulighed for sektionering af de indsatte.

Sammen med Helsingør, Køge og Aarhus blev arresten i 2016 udpeget til at være sikkerhedskategori 2-hus – populært kaldet mobilhus – for at tage kampen op mod indsmugling af mobiltelefoner i Kriminalforsorgen. Det skete i forbindelse med terrorsagen fra København, hvor det lykkedes flere fængslede at få adgang til telefoner.

Siden er det politiske fokus på mobiltelefoner svundet ind, men der er fortsat brug for arresthuse med ekstra høj sikkerhed.

Randers Arrest og de tre andre arresthuse tager sig derfor af konfliktsøgende indsatte, som er for hårde til at sidde i mindre arresthuse og i fængslerne. Dem er der rigeligt af i Kriminalforsorgen, så arresthuset er helt fyldt op.

Det lyder som opskriften på et dårligt arbejdsmiljø, men ikke desto mindre er kollegaerne glade for at møde på arbejde i Randers. Det fortæller Fængselsforbundets tillidsrepræsentant Christian Bonczyk.

”Tingene fungerer godt. Vi har en god personalegruppe og et rigtig godt samarbejde med den nye ledelse.”

Det gode arbejdsmiljø kommer blandt andet til udtryk ved, at sygefraværet er markant lavere end i resten af Kriminalforsorgen. Betjentene i Randers er syge 17,5 dage i gennemsnit. På landsplan er tallet 26,5 dage.

Arresthuset har også få konflikter med de indsatte. Det hjælper formentlig i den sammenhæng, at personalenormeringen er høj.

”Nye indsatte med dårlig attitude falder hurtigt til ro, når de ser de mange blå skjorter,” siger Christian Bonczyk.

Vi har en god personalegruppe og et rigtig godt samarbejde med den nye ledelse,” siger Christian Bonczyk

Afsonere
Træerne vokser dog ikke ind i himlen over Randers Fjord.

Arresthuset modtager også afsonere, som ikke passer ind i det mobilfrie varetægtsmiljø.

Kategori 2-husenes oprindelige funktion var at afskære varetægtsarrestanter fra at kommunikere med omverdenen. Men mange indsatte er afsonere. De skal ikke afskæres fra omverdenen på samme måde som varetægtsfængslede.

”På den måde fungerer vi på en anden måde, end vi er beregnet til. Vi foretrækker at huse arrestanter. Det er vores hovedformål,” siger Christian Bonczyk.

Bandetillæg
Han peger også på, at arresthuset snarere er et rocker-/bandehus end et mobilhus. Der sidder mange hårde indsatte, som kan påvirke de andre indsatte negativt.

Men til trods for at arresthuset tager sig af mange bandeindsatte, får de ansatte ikke samme tillæg, som personalet modtager på bandeafdelinger i lukkede fængsler.

Det kalder fængselsbetjent Majbritt Jepsen en skævvridning af personalegruppen: ”Vi tager os af de samme fanger, men bliver straffet, fordi vi er et lille hus.”

Hun mener, det er ironisk, at bandeafdelingerne på Enner Mark Fængsel – hvor betjentene får bandetillæg – sender indsatte til Randers – hvor betjentene ikke får det.

Det er altså ikke, fordi kollegaerne i Randers Arrest er forskånet for problemer i hverdagen. Men når der er et fundament af sammenhold og samarbejde, fungerer hverdagen bedre.

”Det er et godt arresthus, med en god ledelse, et godt personale og gode forhold,” understreger Christian Bonczyk.

Af Søren Gregersen