Glædelig jul


Forbundsformand Bo Yde Sørensen

Kære kollega

Det blev desværre ikke i år, at vi fik øget bemandingen i Kriminalforsorgen.

Men 2022 har haft lyspunkter. Det var året, hvor vi for alvor fik ændret betontankegangen om, at vores løn er fastlåst.

Vi har både fået en fastholdelsespulje og et løfte fra statsministeren om højere løn. Samtidig fik vi et forlig for 48-timers reglen og styrket vores feriebetaling.

Vi har også skaffet store summer i arbejdsskadeerstatninger. Det sker selvfølgelig på en trist baggrund.

I alt har Fængselsforbundet derfor hentet en kvart milliard kroner hjem i løn og erstatninger til vores medlemmer i år.

Vi er meget tilfredse med, at vores medlemmer på denne måde får noget for kontingentbetalingen på 17 millioner kroner.

Glædelig jul & godt nytår til jer og jeres familier

De bedste hilsner
Bo Yde Sørensen


Hentet hjem til medlemmerne i 2022

Løn Fastholdelsesaftale 35.000.000
  Forlig for brud på 48-timers regel
25.000.000
  Skift til feriegodtgørelse i stedet for løn under ferie 5.000.000
  Nylønsforhandlinger 10.000.000
  I alt 75.000.000
Arbejdsskader Engangserstatninger 36.000.000
Erstatning og pension frem til pensionsalder 143.000.000
I alt  179.000.000
Samlet 254.000.000