Feriegodtgørelsen bliver udbetalt to gange i stedet for én


Hvor du før fik din feriegodtgørelse udbetalt hvert år i maj, vil du nu få den fordelt over to udbetalinger: i slutningen af maj og i slutningen af august. Det er et led i den nye ferielov.

Det betyder altså også, at det samlede beløb bliver delt o i to. Når du får en del af feriegodtgørelsen i maj, vil beløbet derfor være mindre, end det plejer.

I år er det ekstra anderledes på den måde, at der er lidt penge til overs fra den gamle ferielov, der ikke er indefrosset. I maj 2021 får du derfor udbetalt 0,5 procent af den løn, du har optjent fra januar 2020- august 2020.