Fængselsfunktionæren nr. 6 juni 2015

Seneste udgave af fagbladet.

SIDE 4: HVER TREDJE TERRORIST HAR SIDDET I FÆNGSEL  
Syv ud af de nitten formodede gerningsmænd til de seneste terrorangreb i Vesten har afsonet en fængselsdom. Og mindst en, men sandsynligvis flere, har siddet varetægtsfængslet, vurderer terrorforsker.

SIDE 10: KONGRES MED FOKUS PÅ FORBUNDETS INDRE LINJER 
Fængselsforbundets fremtidige organisering stod øverst på dagsordenen på forbundets kongres. Der blev dog også uddelt hug til beslutningstagerne for at negligere problemerne i Kriminalforsorgen. 

SIDE 14: GÆVE GANGMÆND 
De er indsatte som hjælper fængselsbetjentene. De er på én gang privilegerede og hårdtarbejdende. Fagbladet mødte to gangmænd, en betjent og en værkmester til en snak om deres gensidige relation i Arresthuset i Helsingør.

SIDE 16: RØGDYKKERE I AKTION 
Statsfængslet Østjylland har som et af de eneste steder i landet uddannet egne røgdykkere og akuthjælpere. De kom i aktion på en stor øvelse i maj. To personer blev reddet ud af flammerne. Den sidste klarede det ikke.

SIDE 18: MAN STRAFFER DA IKKE BØRN
Skal den kriminelle lavalder sættes ned til 12 år? Det spørgsmål blev mødt med hovedrysten og himmelvendte øjne ved en konference om emnet i maj. Tilhængere af forslaget kunne tælles på en hånd.

SIDE 23: DEBAT: FÆNGSELSBETJENTE ER IKKE VOLDELIGE PSYKOPATER
En tidligere fængselsbetjent efterlyser nuancer i debatten om kulturen i Kriminalforsorgen. Hun har selv vidnet mod en kollega, som hun oplevede gå over stregen – men uden at opleve negative reaktioner fra sine øvrige kollegaer.

Læs hele bladet her