Et højt volds- og trusselsniveau kombineret med permanent personalemangel presser fængselsbetjentene psykisk og fysisk.
Den gennemsnitlige fængselsbetjent er nu sygemeldt 31 dage om året. Det viser tal fra Kriminalforsorgen efter første kvartal 2017.
Dermed forsætter sygefraværet med at stige. Det er øget fra 20 dage i 2015, 25 dage i 2016 til nu 31 dage. Det er især langtidssygefraværet, som er årsagen til udviklingen.
Gennemsnittet for alle statsansatte ligger på 8,4 dage. Fængselsbetjente er altså mere end tre gange så syge som statens øvrige ansatte.
Vestre Fængsel hårdt ramt
Sygefraværet er blandt andet højt i Vestre Fængsel. Her ligger sygefraværet lige nu på 36 dage i gennemsnit.
Ifølge Erik Larsen, der er Fængselsforbundets tillidsrepræsent i hovedstaden, er årsagen det høje volds- og trusselsniveau, som personalet udsættes for samt en giftig kombination af mangel på personale kombineret med flere arbejdsopgaver.
”Vold og trusler slider på os. Derudover er arbejdspresset vokset med indførslen af de nye visitationsregler – vel at mærke uden at der er tilført mere personale. Der er, og har været, utrolig meget overarbejde,” siger han.
Erik Larsen har et klart bud på hvordan Kriminalforsorgen får færre syge og nedslidte medarbejdere – og dermed færre sygedage.
”Der bliver arbejdet med volds- og trusselsniveauet, hvilket er godt, men der skal styr på personalesituationen. Så kan vi få tilpasset arbejdsopgaver med den tid vi har til rådighed, så overarbejde og ekstremt arbejdspres ikke fortsat er en del af hverdagen,” siger han.
Sygefraværet er højt i mange andre fængsler og arresthuse. I Nyborg Fængsel ligger det for eksempel på 45 dage. Fængslet har været præget af mange vold- og trusselepisoder i 2016, herunder en nedskydning af en betjent foran fængslet i sommer.
Professor: Vold, trusler og mangel på restitutionstid er udslagsgivende
Også sagkundskaben ser det høje sygefravær som en konsekvens af hårdt arbejdsmiljø og personalemangel.
Johan Hviid Andersen er professor og overlæge på arbejdsmedicinsk klinik på Regionshospitalet Herning. Han bakker op om oplevelsen af, at manglen på personale en afgørende faktor for sygefraværsniveauet.
”Det er jo en gruppe af folk, der er villige til at overarbejde, men så skal der også være personale til at holde fri og afspadsere for at restituere. Ellers bliver folk syge,” siger Johan Hviid Andersen.
Desuden ser han vold og trusler i jobbet som fængselsbetjent, som en åbenlys årsag til det høje og lange sygefravær.
”Vold og trusler spiller en indlysende rolle. Mange mister lysten til jobbet, og for mennesker i den slags job ser vi det, vi kalder typisk stressrelaterede sygdomme som angst og depression,” siger han.
Sygefraværspolitikken er lige nu blot teori
Forbundsformand Kim Østerbye ærgrer sig over, at fængselsbetjente er ofre for en forfejlet sygefraværspolitik.
“Vi ser lige nu, hvordan Kriminalforsorgens sygefraværspolitik snarere er fin teori end virkelighed. Man formår slet ikke at tage praktisk hånd om de medarbejdere, der nedslides af evindelige konfrontationer med indsatte og stigende arbejdspres,” siger Kim Østerbye.
Han ser gerne, at flere betjente får et pusterum væk fra de indsatte.
“Det er hårdt at stå i frontlinjen i fængsler og arresthuse i dag. Kriminalforsorgen er nødt til at finde måder at aflaste betjentene på, så man ikke først tages alvorligt, når man er knækket,” siger Kim Østerbye.
Sygedage i gennemsnit per år for fængselsbetjente