Fængselsbetjent stukket ned i Enner Mark Fængsel


En fængselsbetjent blev i går eftermiddags udsat for et alvorligt drabsforsøg i Enner Mark Fængsel.

Betjenten blev stukket med flere stik i halsen med et tilvirket våben af en indsat med bandetilhørsforhold.

Det målrettede og planlagte overfald skete på den særligt sikrede afdeling i fængslet.

Fængselsbetjenten er alvorligt skadet, men uden for livsfare.

Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen kritiserer personalenormeringen på afdelingen.

“Bemandingen var nedposteret på afdelingen. Det er uacceptabelt, for det forringer sikkerheden. Vi bliver nødt til at sikre en minimumsbemanding på bandeafdelingerne og gennemføre et eftersyn af den måde banderne afsoner på, herunder regimerne,” siger formanden.

Yderligere information: Forbundsformand Bo Yde Sørensen, 72 55 99 98.