Fængselsbetjent overfaldet i Nørre Snede Fængsel

En fængselsbetjent blev i går overfaldet i Nørre Snede Fængsel i Midtjylland.

Overfaldet sker, da en fange nægter at gå ind på sin celle efter en mindre konflikt. Han hidser sig op, fordi han er utilfreds med at blive låst inde, og slår derefter en mandlig betjent med over 20 knytnæveslag på kroppen.

To kvindelige fængselsbetjente kommer til undsætning og fangen lægges i håndjern.

Yderligere information: Forbundsformand Kim Østerbye, 72 55 99 99


Fakta: I de første syv måneder af 2018 har der været 343 voldsepisoder mod personalet i Kriminalforsorgen.