Onsdag eftermiddag blev tre fængselsbetjente i Sønderborg Arrest udsat for en voldelig episode, da en 27-årig indsat pludselig gik amok.
Episoden sker i forbindelse med, at en kollega vil tjekke installationer på den indsattes celle. Det irriterer tilsyneladende manden så meget, at han vælger at overfalde fængselsbetjenten med knytnæveslag.
Heldigvis har arresthuset stadig en sikkerhedspost, som kommer hurtigt til assistance sammen med en kollega.
De tre betjente får kontrol over den indsatte. Det lykkes ham dog at ramme betjentene med spyt og slag med skade til følge på arme, ben og ansigter.
Den indsatte er efterfølgende overflyttet til Esberg Arrest. Han er nu varetægtsfængslet i fire uger til 10. december for vold mod fængselsbetjente.
Yderligere information: Forbundsformand Bo Yde Sørensen, 72 55 99 98.