En indsat risikerer tre til fem dage i strafcelle, hvis han overfuser en fængselsbetjent med nedsættende og diskriminerende gloser, når nye regler træder i kraft.
Indsattes sprog er ikke altid for sarte ører, og når fængselsbetjente blive tituleret som en fed møgso eller en narrøv skal, der reageres prompte. Det mener Kriminalforsorgen, der har udformet nye og skrappere retningslinjer for sprogbrug og adfærd i landets fængsler og arresthuse.
De strammere regler skal skabe en kulturændring, der gavner indsatte og ikke mindst ansattes sikkerhed. Det siger Annette Esdorf, der er direktør i Center for Straffuldbyrdelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hun har siddet for bordenden i den arbejdsgruppe, der har formuleret de nye regler.
“Det er vigtigt, at vi siger fra overfor dårligt sprogbrug, ellers flyttes grænsen for hvordan vi taler til hinanden, og det fæstner sig i kulturen. Dårligt og respektløst sprogbrug eskalerer og optrapper konflikter i relationen mellem betjente og indsatte,” siger hun.
I retningslinjerne er der eksempler på åbenlyse overtrædelser af sprogpolitikken. Det er selvsagt uacceptabelt at kalde fængselspersonalet for luder, nazisvin eller fastslå at ‘jeg knepper din mor’. Men andre udtryk, der ikke er helt så malende, kan også være upassende.
“Det er en rigtig svær opgave at formulere reglerne, for forholdsvis uskyldige ting, der er sagt med en forkert attitude, kan være stærkt upassende. Og omvendt kan særlige omstændigheder være formildende for en indsats stødende sprog,” siger hun og fortsætter:”Det er stadig en afvejning af den enkelte situation.”
Skærpede konsekvenser
Der har ikke været konkrete og klare konsekvenser på området tidligere, men det er der nu. Første gang en indsat taler respektløst og nedladende til en betjent – uden formildende omstændigheder – risikerer han 3-5 dage i strafcelle. Anden gang er straffen 5-7 dage, og tredje 7-10 dage. Desuden risikerer man at blive flyttet fra et åbent til et lukket fængsel, hvis man har svært ved at styre jargonen.
“Det har været meget forskelligt, hvordan det enkelte fængsel, arresthus og den enkelte betjent håndterede indsattes dårlige sprogbrug. Først gives der måske en advarsel, så en bøde, og så strafcelle. Med de nye retningslinjer vil vi skabe en mere ensrettet reaktion, som de indsatte kender,” siger Annette Esdorf.
Derfor er der også sat et arbejde ind på at informere de indsatte om de nye retningslinjer. I skrivelsen til de indsatte står der blandt andet: “Det handler om at behandle sine medmennesker med helt almindelig respekt. Grimt sprog handler altså ikke om at du ikke må bruge bandeord, men om at du skal tale pænt og ordentlig til og med personalet og dine medindsatte.”
Fængselsforbundet er positiv over fokus
Formand i Fængselsforbundet, Kim Østerbye, ser frem til, at der skal være mere høvisk tale og færre rendestensgloser i Kriminalforsorgens institutioner.
“Det er altid positivt at fokusere på relationerne mellem indsatte og fængselsbetjente. Også når det kommer til sproget. Selvom vi er hårdhudede, er det opslidende og frustrerende, at få hældt lokumssprog i hovedet dagen lang,” siger han.
Han er sikker på, at klare regler er en hjælp for alle parter.
“Sprogpolitik er jo elastik i metermål, for vi ved jo godt, at situationen er afgørende for om nogen går over stregen. Men det er vigtigt, at vi har en rettesnor for, at håndtere det i fællesskab. Det giver også en sikkerhed for de indsatte. Langt de fleste er jo heldigvis interesseret i en gnidningsfri hverdag bag murene,” siger Kim Østerbye.
De nye, håndfaste regler på sprogbruget udspringer af en ‘task force’ søsat af justitsminister Søren Pape Poulsen, der tidligere i år kom med 17 tiltag for at nedsætte det høje volds- og trusselsniveau i fængslerne. Retningslinjerne træder i kraft 1. september 2017.
Læs Kriminalforsorgens nye retningslinjer for upassende sprogbrug og adfærd her og skrivelsen til indsatte her.