”Det kræver politisk indgreb at løse problemerne i anstalten i Nuuk”

Fængselsforbundet besøgte i begyndelsen af september anstalten i Nuuk og kom stærkt bekymrede tilbage. Folketingspolitiker Aaja Chemnitz Larsen mener, der skal et politisk indgreb til for at ændre på situationen.  

Der mangler betjente i alle anstalter i Grønland, og værst står det til i den nye anstalt i Nuuk.

René Larsen er forbundssekretær i Fængselsforbundet med ansvar for Grønland, og han var temmelig chokeret, da han vendte hjem fra et besøg hos kollegaerne i Nord i begyndelsen af september.

”Der skal 49 betjente til at drive anstalten i Nuuk. Lige nu er der 35. Ud af dem er fem langtidssygemeldte. 22 af dem er elever med under et års erfaring,” siger René Larsen, der er bekymret for sine kollegaers ve og vel: ”De få anstaltsbetjente, der var på arbejde, kunne bogstaveligt talt ikke trække vejret. De var tydeligt pressede, og det var på alle måder en voldsom oplevelse at besøge anstalten.”

Det er svært at rekruttere anstaltsbetjente i Grønland, og i Fængselsforbundet mener man, at lønnen er den store synder. De grønlandske betjente tjener mindst 4.500 kroner mindre om måneden en de danske fængselsbetjente.

”Vi har længe efterlyst et udligningstillæg som det, politiet i Grønland får for at nærme sig det danske lønniveau. En undersøgelse af lønforskellene blev sat i gang i 2017 i justitsministeriet, og vi får at vide, at den ligger færdig, men justitsministeren har netop udsat offentliggørelsen af den i yderligere et halvt år,” siger René Larsen.

Jeg foreslår en politisk løsning her og nu i form af en pulje penge til et rekrutterings- og fastholdelsestillæg, der skal hæve de grønlandske anstaltsbetjentes løn, så vi kan tiltrække arbejdskraft, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Overenskomstforhandlinger er ikke nok
Aaja Chemnitz Larsen er medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, og hun er helt enig i, at Kriminalforsorgen i Grønland lige nu står i en mildest talt uholdbar situation.

”Jeg så meget gerne, at uddannelsen til anstaltsbetjent blev forlænget og lønnen blev hævet, så vi kan tiltrække flere betjente. Men problemet er så stort, at det ikke er nok med overenskomstforhandlinger. Det kræver et politisk indgreb at løse problemerne i anstalten i Nuuk og i Grønland i det hele taget,” siger hun og konkretiserer: ”Jeg foreslår en politisk løsning her og nu i form af en pulje penge til et rekrutterings- og fastholdelsestillæg, der skal hæve de grønlandske anstaltsbetjentes løn, så vi kan tiltrække arbejdskraft. Så må de langsigtede løsninger omkring uddannelse komme bagefter.”

Tjener 18.700 om måneden
René Larsen hilser en hurtig løsning velkommen. I hans øjne er det en umulig opgave at tiltrække arbejdskraft nok til at løse de massive problemer, personalemanglen i især Nuuk river med sig, med den løn, man tilbyder nu.

”En grønlandsk anstaltsbetjent starter med en løn på 17.600 kroner om måneden. Ved fastansættelsen stiger lønnen til cirka 18.700 kroner. Det er en meget lav løn i Grønland, hvor der i øjeblikket er højkonjunktur. To-sprogede kan uden problemer få andet arbejde til væsentligt højere løn. Hvis staten ønsker en stabil, ordentlig og sikker drift, er det nødvendigt af hæve lønnen for anstaltsbetjentene,” siger han.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, har efter besøget i Grønland sendt et bekymringsbrev til justitsminister Nick Hækkerup, hvor han beder om et møde hurtigst muligt, så en indgriben kan sættes i værk og forhåbentligt standse den uheldige udvikling i Grønland.

Af Maria Hamilton