Volden i fængslerne er steget i takt med, at flere rockere og bandemedlemmer er kommet bag tremmer. Hvad skal der til for at vende udviklingen? Vi spørger landets retspolitikere på Folkemødet på Bornholm.
Debatten foregår i Folkets Hus i Det gamle Posthus fredag kl. 14.30-15.30.
Ved debatten deltager: Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Trine Bramsen (S), Karsten Lauritzen (V), Jeppe Mikkelsen (R) og Fængselsforbundets formand Kim Østerbye.
Desuden deltager et tidligere bandemedlem og en fængselsbetjent, som vil fortælle om verden inden for murene. Sune Nørgaard har afsonet mere end seks år i danske fængsler, mens Kim Winther har arbejdet i 14 år som fængselsbetjent. Begge bruger i dag stor energi på at forebygge kriminalitet og har klare holdninger til, hvad der skal til for at få kriminelle tilbage til en lovlydig tilværelse.
Ordstyrer: LO’s kommunikationschef Kenneth Thue Nielsen.
BESØG OGSÅ VORES TELT
Fængselsforbundet bruger også Folkemødet til at sætte fokus på fængselsbetjentenes arbejde med at hjælpe de dømte videre til en kriminalitetsfri tilværelse. En kompleks opgave, som kræver en solid og bred faglighed.
I vores telt på Kæmpestranden (S37) kan man møde forbundets tillidsfolk, høre oplæg om livet bag murene, købe produkter lavet af indsatte i Kriminalforsorgens værksteder og lytte til fangekoret.
Vel mødt til debatten og i vores telt.
Læs mere her.