Corona: Vi støtter fuldt op om Kriminalforsorgen



Fængselsforbundet har fuld forståelse for, at myndighederne nu iværksætter drastiske tiltag for at begrænse udbredelsen af Corona-virussen, og at vores medlemmer varetager en kritisk samfundsmæssig funktion og derfor fortsat skal arbejde.

Vi håber, at der findes løsninger for vores medlemmer, som gør det muligt både at varetage job og familieliv, selvom det kan blive vanskeligt.

Fængselsforbundet efterkommer regeringens retningslinjer og begrænser vores aktiviteter, vi fortsætter dog driften så vidt muligt, men spørgsmål om corona-virussen henviser vi til myndighederne.

Vi støtter fuldt op om Kriminalforsorgen i denne situation.