Der er brug for handling her og nu. Minister, kriminalforsorg og politi må sætte alt ind for at stoppe de målrettede overfald mod vores kollegaer.
Alene inden for det seneste år har vi været udsat for tre fuldkomne rabiate angreb på fængselsbetjente på vej til eller fra job.
Der er tale om angreb, som efter min opfattelse ikke har noget at gøre med den enkelte betjents gøren og laden på jobbet, men tilfældige angreb.
Jeg har aldrig i mit arbejde i Kriminalforsorgen været ude for noget så sindssygt. Jeg er ked af det, trist og ikke mindst meget vred over, at voldspsykopater i den mest primitive form både angriber os på og uden for jobbet.
De fleste af os ved godt, at vi kan blive udsat for vold og overfald på jobbet. Det er ligesom en del af gamet, når man arbejder i vores job. Ikke sådan at forstå, at vi skal finde os i det eller lade være med at gøre noget, men ja det er et vilkår, at det kan ske.
Men når vi nu er vidne til, at vi angribes uden for vores arbejdsplads, tæt på vores bopæl og med tydelig adresse til vores arbejde, så er grænsen nået. Vi må og skal stoppe det og ikke ligge under for, at et latterligt, men farligt bandemiljø forsøger at tage magten fra os. Det er os som betjente, der sætter dagsordenen – ikke dybt kriminelle, afsporede bandemedlemmer!
Forbundet kræver en meget mere fokuseret indsat fra såvel justitsminister som kriminalforsorg. Samtidig er det nødvendigt med et stærkere samarbejde med politiet, som jeg til tider kan være usikker på, er tilstede.
Flere medlemmer skriver, ringer eller slår op på Facebook, ”hvor er forbundet, og hvad gør I?”. Til det kan jeg sige, at vi kæmper benhårdt for at gøre opmærksom på problemstillingen, og det synes jeg i al beskedenhed er lykkedes meget godt. Vi har været synlige alle vegne.
Men pligten til at skabe forandringen ligger hos ministeren og arbejdsgiveren. Ikke hos fagforeningen.
Desværre er der ingen hurtigløsninger, der løser angreb på os uden for arbejdspladsen. Der er en masse ting, som skal overvejes lige fra politibeskyttelse, sikrere adgang til fængslerne, mere overvågning, mindre uniform uden for arbejdspladsen etc. etc. og ikke mindst et langt bedre samspil mellem politi og kriminalforsorg. Der er mange oplysninger til stede hos myndighederne, som kan give et samlet overblik over trusselbilledet mod os, men oplysningerne er hidtil ikke blevet koblet ordentligt sammen.
Samarbejdet mellem parterne skal simpelthen blive bedre, således at vi sikre både hensynet til politiets efterforskning og hensynet til vores basale tryghed på jobbet. Det har vi krav på og forventning om. Og i mine samtaler med såvel minister som departementschef er holdningen også klar fra deres side: Alle skal samarbejde og udveksle oplysninger for at sikre fængselsbetjentene bedst muligt.
I den konkrete sag fra Nyborg har der gennem hele forløbet været et meget tæt samarbejde mellem den lokale tillidsrepræsentant, områdetillidsrepræsentant og jeg. Vi har hele tiden koordineret op mod den lokale chef, direktør Reimann og ministeren.
Desværre er det ikke muligt at sige noget om de mere konkrete tiltag i videre omfang, andet end at politiet vil øge sit fokus på synlighed og tilstedeværelse i og omkring flere fængsler. Vi vil nødigt sende alt for meget viden ud til nogen, som kan gøre os fortræd.
Det er vigtigt, at vi alle står sammen om at komme igennem dette i tillid både forbund, kollegaer, ledere og ikke mindst Fyns politi.
Pas på hinanden alle som en og en stor tak til Nyborgs tillidsrepræsentant Brian Kristiansen og områdetillidsrepræsentant Mette Nielsen – som har ydet en kæmpe indsats.
Med venlig hilsen
Kim Østerbye
Forbundsformand