E-læringskursus skal styrke fængselsbetjentes viden om ekstremisme og radikalisme

Kriminalforsorgens e-læringskursus, ’Voldelig ekstremisme’, sætter fokus på de punkter, som fængselsbetjente skal være opmærksomme på, når de vurderer, om en indsat udviser tegn på radikalisering.

Kurset rammer et behov, Fængselsforbundets medlemmer har haft længe. De har i flere år efterlyst bedre uddannelse, når det gælder at opdage radikalisering og ekstremisme blandt de indsatte.

I en spørgeundersøgelse, som forbundet gennemførte efter terrorsagen i København i 2015, svarede 70 procent af tillidsrepræsentanterne, at de ikke følte sig klædt fagligt godt nok på til at forebygge radikalisering i fængslerne.

Forbundets rundspørge i marts 2020 viste samme billede. Tillidsrepræsentanten fra Horserød Fængsel svarede sådan: ”Vi er ikke trænede i at opdage tegn på radikalisering, vi har ikke værktøjerne til at vurdere, om en indsat er på vej fra at være almindelig kriminel til mulig terrorist. Vi mangler viden og information.”

Alle medarbejdere skal have gennemført kurset inden udgangen af 2020.

Fængselsbetjente: Vi er ikke trænede i at opdage radikalisering

 

Vi har glemt risikoen for radikalisering i danske fængsler