Sådan fungerer de nye opsparingsdage


Fra 1. maj bliver det muligt for medarbejdere at opspare frihed til senere brug. Det kan for eksempel være, at du har brug for nogle ekstra dage, når et barn skal starte i en institution eller hvis du skal passe syge familiemedlemmer.

Opsparingen kan bestå af afspadsering af overarbejde, merarbejde, konverteret ulempetillæg, inddragelse af fridag, 34/37 og særlige feriedage.

Du kan maksimalt spare 15 dage op. Heraf maksimalt 8 dage fra afspadsering.

Dagene afvikles efter aftale mellem dig og Kriminalforsorgen. Du skal give varsel om afviklingen så tidligt som muligt.

De første otte dage pr. kalenderår: Her har du nem adgang til at holde op til to sammenhængende dage, så længe det er foreneligt med tjenesten.

Dage herudover eller flere dage i sammenhæng: Dagene afvikles efter aftalen mellem Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen udsender yderligere info om den nye ordning.