Fremover får alle tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter et månedligt tillæg.
Det sker efter Fængselsforbundet har landet en aftale med direktoratet, som har et mål om at påskønne de kollegaer, som arbejder for at styrke arbejdsvilkårene i Kriminalforsorgen.
Tillægget ligger på mellem 1.200 og 2.000 kroner om måneden alt efter hvor mange medarbejdere, man repræsenterer.
Aftalen gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2024. Der er altså nogle, som har penge til gode.