Fængselsforbundet samarbejder med organisationer på tværs af Europa for at styrke jobbet som fængselsbetjent. Læs seneste nyheder her.
NFU
Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er en nordisk samarbejdsorganisation for de nordiske fængselsforbund: Fængselsforbundet i Danmark, Islandske Fangevakters Forbund, Norsk Fensels- og Friomsorgsforbund og Vankilavirkalijain Liito r.y., Finland. Unionens formål er at bistå medlemsorganisationerne med råd og oplysninger i faglige, sociale og økonomiske spørgsmål, samordne og forbedre uddannelsestilbuddene for medlemmerne. Formand for NFU er forbundsformand Asle Aase (Norge).
EPSU
Fængselsforbundet har i en årrække været aktivt medlem af EPSU (European Public Service Union), som repræsenterer arbejdstagere inden for en bred vifte af offentlige sektorer, herunder også fængselssektoren. Samarbejdet giver Fængselsforbundet mulighed for at engagere sig i et forum, der arbejder for forbedringer af arbejdsforholdene for fængselsbetjente på tværs af Europa.
Fængselsforbundet er desuden involveret i tre udviklingsprojekter støttet af EU-midler, som alle har et mål om styrke kompetencer og arbejdsvilkår for ansatte i europæiske fængsler:
PROMOTE
PROMOTE (Promoting Integrated Professional Development for Prison Practitioners) er fireårigt projekt, som har til hensigt at styrke fængselsbetjentes evner i forhold til indsattes reintegration i samfundet. Partnerskabet er sammensat af 18 europæiske organisationer, som alle har berøring med fængselssystemer. Landene er Tyskland, Holland, Italien, Spanien, Rumænien, Litauen, Ungarn, Portugal, Tyrkiet og Danmark.
RESIZE
RESIZE (Reshaping correctional competencies through rescaled innovation) er et fireårigt projekt, som skal styrke kompetencer og karriereudvikling hos fængselsansatte. Projektet er et samarbejde med over 20 partnere i Spanien, Italien, Albanien, Rumænien, Bosnien-Hercegovina, Tjekkiet, Polen, Moldavien, Grækenland og Danmark.
M4PRIS
M4Pris (Mentorprogram for prison officers) er et fireårigt projekt som skal styrke uddannelsen af fængselsbetjente ved at udvikle metoder og værktøjer, som kan støtte sidemandsoplæringen og øge ledelsens opmærksomhed omkring fængselsbetjentes arbejdsmiljø og uddannelse. Det er et samarbejde mellem Fængselsforbundet i Danmark, det rumænske fængselsforbund, det belgiske universitet i Leuven samt uddannelsesinstitutioner i Rumænien, Grækenland, Portugal og Danmark.
Projektmøde i Slovenien
Projektmøde i Slovenien om styrket europæiske samarbejde omkring fængselsuddannelse.
Resize-partnere fra hele Europa var samlet i Slovenien 11.-12. februar 2026 til projektmøde. Fokus var på at styrke udviklingen af en fælles europæisk tilgang til kompetencer i fængslerne. Mødet markerede færdiggørelsen kortlægningen af fængselssystemerne i 30 lande – herunder Danmark.
På mødet blev der delt erfaringer, præsenteret resultater og drøftet næste skridt i arbejdet med kompetencer, erhvervsprofiler og et europæisk kompetenceindeks. Mødet understregede vigtigheden af et økosystemperspektiv, hvor små, lokalt forankrede fængselsinstitutioner, tværsektorielt samarbejde og relationel sikkerhed spiller en central rolle i fremtidens retssystemer.
Projektet fortsætter nu med udviklingen af en europæisk kompetenceramme og erhvervsprofiler for fængselsområdet
