Glædelig jul og godt nytår


Kære kollega

Året går på hæld i Den Gamle Etat.

Trods trængslerne har det været et år med mange lyspunkter. Lønløftet i foråret lunede selvfølgelig, men Fængselsforbundet har også skaffet mange andre aftaler hjem til gavn for vores medlemmer.

Jeg kan nævne erfaringstillægget til transportbetjente, tillægget til det nye ambassadørkorps, tillæg til tillidsvalgte, aftalen om 48-timers reglen og meritaftalen for værkmestre (som giver dem mulighed for at skifte til fængselsbetjent uden at gå ned i løn).

Der er også flere hundrede kollegaer, som fik en ekstra ferieudbetaling, efter vi fandt fejl i Kriminalforsorgens ikke-afholdt ferie for næsten to millioner kroner. Så fik de alligevel råd til den ferie:)

Forbundet har også i år hentet mange millioner kroner hjem i erstatninger til syge kollegaer. Faktisk rekord med over 200 millioner kroner i engangsbeløb og løbende erstatningerne. Trist at det er sådan, men godt at de får en økonomisk kompensation.

Tak for jeres indsats for at holde driften kørende!

Glædelig jul & godt nytår til jer og jeres familie!

Bo Yde Sørensen