Der er stort uddannelsesbehov blandt Fængselsforbundets medlemmer.
Hvilken form for efteruddannelse tilbyder Kriminalforsorgen?
Sådan lyder et spørgsmål i et stort spørgeskema, som Fængselsforbundet har udsendt her i efteråret.
Over 400 har udfyldt skemaet, og svarene på spørgsmålet er brutale: Mange svarer nemlig, at der ingen efteruddannelse er, eller at det er mange år siden, de har været på et kursus.
Kommentarerne lyder for eksempel: ”Jeg har ikke været på kursus i over 20 år.”
”Der er ingen uddannelse. Vi skal passe vores arbejde, med det vi har.”
”Jeg har haft ét kursus de sidste 12 år. Det var halvanden time i førstehjælp.”
Samlet svarer 77 procent i undersøgelsen, at de mener, at deres efteruddannelse er mangelfuld i forhold til deres faglige behov. Af dem svarer hver fjerde, at de slet ingen efteruddannelse har.
Campus
Blandt kollegaer, som har været på kursus for nylig, er der for de fleste tale om konflikthåndtering. Den obligatoriske vedligeholdelse af konfliktevnerne er kommet i gang igen efter flere års pause.
Andre peger på e-learning. De elektroniske kurser får dog ikke de bedste kommentarer med i undersøgelsen. Kurserne skal ofte gennemføres, når man er på vagt, hvilket gør det svært at koncentrere sig. Det skaber et lavt udbytte.
”Campus er komplet ligegyldigt,” lyder det for eksempel fra en betjent.
En anden skriver: ”Ligegyldige onlinekurser, som savner relation til praksis.”
Mange opfordrer derfor Kriminalforsorgen til at tilbyde reelle kurser i stedet. En kollega skriver: ”Det er stort set umuligt at komme på et kursus med fysisk fremmøde, hvor man har mulighed for at komme i dybden med indholdet, stille spørgsmål, diskutere, sparre med kollegaer og undervisere.”
Af andre kurser nævnes praktikvejleder, køreteknik, forhørsleder, håndtering af psykiske lidelser, førstehjælp, supervision og udrykning.
Desuden peger flere på muligheden for uddannelse via Kompetencefonden. Der er altså mulighed for at komme på efteruddannelse, men alligevel svarer tre ud af fire altså, at det er for lidt.
På en liste med 30 emner peger flest på behovet for mere viden om specifikke typer af indsatte. Note: Skala fra 1-5 (1=ikke vigtigt; 5=meget vigtigt) Kilde: Fængselsforbundets kompetenceundersøgelse 2024.
Indsatte og personlig udvikling
Medlemmerne er også blevet bedt om at svare på, hvor de gerne vil have mere uddannelse.
Øverst på listen med i alt 30 individuelle emner står: Specifikke typer af indsatte, støtte og udvikling af personale og psykologiske og pædagogiske tilgange til de indsatte.
I det hele taget er det især inden for de to hovedområder: ’Sikkerhed og håndtering af indsatte’ og ’Helbred og mental sundhed’ der efterlyses mere uddannelse. Mens behovet vurderes til at være lavere inden for undersøgelsens to øvrige områder: ’Digitale kompetencer’ og ’Lovgivning og procedurer’.
Dette billede går igen i kommentarfelterne. Her peges der på, at mange indsatte har psykiske diagnoser og adfærdsmæssige udfordringer, som fængselsbetjente skal håndtere. Der er derfor behov for træning i psykologi og pædagogik for bedre at forstå og håndtere de indsattes problemer.
En kollega fra en modtagelsesafdeling skriver for eksempel: ”Der findes ingen nedre grænser for tilstanden af de indsatte, som møder til afsoning. Både fysisk og psykisk. Vi mangler flere og bredere faglige kompetencer for at håndtere disse indsatte.”
Det nævnes også, at der er brug for bedre kulturforståelse og specialiseret viden om rocker- og bandemiljøer, misbrugsbehandling og radikaliserede indsatte.
Mange påpeger desuden, at de ønsker uddannelse i sagsbehandling og digitale systemer, som klientsystemet. De oplever, at der er for lidt træning i at bruge systemerne effektivt, og de vil også have tid til at lære og opdatere deres færdigheder. Behov for førstehjælpskurser nævnes også af mange.
At kompetenceområdet er vigtigt for medlemmerne, kommer også til udtryk ved, at der er langt over tusinde kommentarer til undersøgelsens forskellige spørgsmål. Som for eksempel denne kommentar: ”Som leder i et lille arresthus dækker jeg alt fra sagsbehandling til ejendomsdrift uden at have hverken uddannelsen eller kompetencerne til det.”
Af Søren Gregersen
FAKTA OM UNDERSØGELSEN
413 medlemmer har svaret.Fængselsbetjente: 67 %
Værkmestre: 11 %
Uniformerede ledere: 11 %
Transportbetjente: 10 %
Institutionsmedarbejdere: 1 %
58 % er mænd
42 % kvinder
Aldersgennemsnittet er 49 år.Undersøgelsen er en del af Fængselsforbundets europæiske samarbejde PROMOTE, som har til formål at styrke efteruddannelsen generelt for europæiske fængselsbetjente. Det samme skema er udsendt i en række andre lande.
