Af Sandra Køj Markussen, fængselsbetjent
Som Kriminalforsorgen selv så smukt udtrykker det, er supervision et vigtigt redskab til at forebygge nedslidning hos de medarbejdere, der ofte står i belastende arbejdssituationer. Og det er et godt initiativ, bare ikke når man vælger at indkalde medarbejdere til tre timers supervision på en fridag.
Det oplever jeg som manglende respekt for betjentene. Alle ved, at vi er godt trængte på vores fritid i forvejen med mange ekstravagter og beordringer.
Nu forventes det så, at vi oven i alt det skal bruge tre timer, på en ellers længe savnet fridag, på at deltage i supervision. For vores egen trivsel? Og ikke nok med det, så indkalder man også til en mødetid midt på dagen, fra klokken 11.30-14.30 i nogle tilfælde. Så man er sikker på, at hele fridagen er ødelagt. Det er i hvert fald ikke bidragende til at vedligeholde mine personlige ressourcer.
Jeg hører selv til de heldige, som til daglig ikke har lang transporttid, men jeg har kollegaer, som skal bruge tre timer eller mere for at komme til og fra arbejde. Det kan hurtigt blive længere transporttid end mødetid. Det synes jeg er at gøre grin med folk.
Man vil så gerne gøre det godt fra Kriminalforsorgens side, passe på os, så vi ikke bliver nedslidte, men jeg oplever, at det faktisk har den modsatte effekt.
Når man ’stjæler’ en fridag fra mig, så møder jeg ikke glad og veloplagt op og tænker: ”Yes, det er lige, hvad jeg har brug for, for at få et bedre arbejdsmiljø!”
Så en klar opfordring fra min side må være, at man fremadrettet tilpasser supervisionen til os, og ikke tilpasser os til supervisionen. Læg dog for pokker supervisionen i forlængelse af en allerede planlagt vagt. På den måde kan vi faktisk få noget positivt ud af det, og vi kan koncentrere os om at udvikle vores faglige kompetencer og forbedre vores trivsel, sådan som supervisionen er tiltænkt.
