Både fængselsbetjente, misbrugskonsulenter og indsatte gør sig hver dag umage for at holde det lille arresthus på Sydsjælland trygt og konfliktfrit.
Det er hårdt at være i misbrugsbehandling. Det ved de indsatte. Der kan opstå frustrationer og abstinenser, og livet uden for murene kan pludselig vælte midt i det hele.
Den forståelse er også vigtig at have for fængselsbetjent og tillidsrepræsentant Kenneth Højhus Platz og hans kollegaer.
Han er derfor glad for det velfungerende samarbejde, de har opbygget med husets misbrugskonsulenter.
”Det handler om at få en dybere forståelse af de indsatte, og hvorfor de handler, som de gør. Det er vi betjente ikke altid gode nok til, men her i arresten har vi skabt en særlig kultur, hvor vi alle værner om de gode relationer – også de indsatte,” siger Kenneth Højhus Platz, der ikke har haft en magtanvendelse i seks år.
”Misbrugsbehandling betyder mindre konflikt. I sidste ende er målet at være på det laveste konfliktniveau.”
En lukket verden
Næstved Arrest har to misbrugsbehandlere, der kommer hver tirsdag, onsdag og torsdag. Én gang om ugen tilbydes de indsatte gruppesamtaler i fællesrummet, og to dage er reserveret til enesamtaler. Typisk deltager langt de fleste.
I dag er misbrugsbehandler Sarsa Brinks på arbejde. Hun er ansat ved Projekt Menneske og kom til arresten for et år siden, hvilket også var hendes første møde med Kriminalforsorgen.
”Inden jeg kom her, havde jeg selvfølgelig alle mulige tanker om, hvordan det ville være inden for murene. Jeg kan huske, jeg tænkte: shit, skal jeg tale med kriminelle? Men jeg har været helt tryg fra første dag, og det blev hurtigt klart for mig, at jeg får lov at nå dem på en helt anden måde, end man kan udenfor,” siger hun.
Som behandler rapporterer hun videre til fængselsbetjentene, når hun får viden fra de indsatte, der kan gavne det fælles arbejde. Kenneth og kollegaerne kan selvfølgelig også komme til hende for at få en status.
”For eksempel kan der komme store frustrationer i forbindelse med et stop med rusmidler. Så lægger vi en plan, og bliver bindeleddet mellem den indsattes følelser og ageren til fængselsbetjenten. Det fungerer bare,” siger hun.
For Kenneth Højhus Platz betyder samarbejdet en øget klarhed i hans egen rolle.
”Jeg kan få svar på, om det er mig, der er en idiot, eller om der er noget andet på spil. Det kan eksempelvis være et brud med en kæreste eller tabet af en virksomhed eller måske en pårørende på den anden side. Det er meget vigtigt for os i uniformer at vide, så vi kan give den nødvendige støtte, når misbrugskonsulenten er gået hjem,” siger han.
”Deres arbejde bidrager virkelig til den dynamiske sikkerhed.”
Grupperummet. Det er i løbende udbud, hvem står for misbrugsbehandlingen. Lige nu er det behandlere fra Projekt Menneske.
Gode kulturbærere
Tillidsmanden mener dog også, de indsatte skal have en del af æren.
”Huset lykkes med at være så roligt, fordi de indsatte er nogle virkelig gode kulturbærere. Der er 17 relativt voldsparate mænd, der fungerer på så få kvadratmeter. Det er helt sindssygt,” siger han.
En af dem er en indsat, der for nyligt har afsluttet et halvt års misbrugsbehandling. Et forløb, han overordnet har været glad for.
”Jeg blev taget godt imod, og har fået mere selvindsigt og flere redskaber til ikke at falde tilbage i de gamle huller. Jeg har indset, jeg kun kan få et liv uden kriminalitet, hvis det også er uden stoffer. Det har jeg valgt til nu,” siger han.
”Men det er en balance. Jeg skal kunne stole på min behandler, så jeg tør at være ærlig. Hvis jeg ikke kan det, får jeg ikke noget ud af min behandling. Det er fint, fængselsbetjentene får at vide, hvis jeg har en dårlig dag, men det kan jo også give bagslag, hvis der næste dag kommer en narkohund ind på min celle,” fortæller han.
Den del af relationsarbejdet er Sarsa Brinks meget opmærksom på.
”Fortrolighed er noget af det vigtigste. Derfor er det ikke alle detaljer, jeg videregiver til fængselsbetjentene, men jeg kan i stedet give dem besked på, at der er krise, og at de nok lige skal være lidt søde i aften,” siger hun.
”I sidste ende er vores fælles mål at få de indsatte til at trives. Det synes jeg, Næstved Arrest er et godt eksempel på.”
