Regeringens nye strafreform er lige på trapperne. Rundt i krogene er det allerede blevet gjort klart, at vi endnu engang kan se frem til flere strafskærpelser.
Dem kender vi så godt. Der er i forvejen gennemført mere end 100 strafskærpelser fra 2011 til 2021, som betyder, at vi lader vores borgere sidde længere og længere i cellerne.
Selvfølgelig skal kriminalitet straffes. Vi skal holde vores samfund trygt. Men vi er simpelthen nødt til at spørge os selv: Hvad er det egentlig for et samfund, vi er ved at forme?
Det lyder måske stærkt i overskrifterne. ”Tough on crime.” Men i virkeligheden er det et politisk quickfix, der mere handler om symbolpolitik og hårde linjer end om faktabaserede løsninger.
Vi ved fra både forskning og erfaring, at strafskærpelser i sig selv ikke har nogen nævneværdig præventiv effekt. Og vi ved, at de mennesker der oftest bliver ramt af disse reformer, er dem, der i forvejen er presset længst ud i samfundets randområder.
Det er også på tide, at vi tør spørge os selv: Er det virkelig USA, vi vil ligne? Et land hvor fængslerne bugner, og hvor recidivprocenten skriger til himlen. Hvor fængselssystemet er blevet en industri snarere end en retsstatslig foranstaltning. Det er ikke bare en anden straffepolitik – det er et helt andet menneskesyn.
Ser vores samfund virkelig ikke andre løsninger?
Det er på høje tid, vi går andre veje. For de findes derude – men det kræver tålmodighed og politisk mod.
Det er på høje tid, vi spørger os selv: Hvilket samfund er det egentlig, vi ønsker?
