Fængslet har kun én af de originale praktikvejledere tilbage, efter de resterende fem har valgt at fratræde.
“Ud fra de rammer vi har, kan vi ikke længere stå inde for den uddannelse, vi kan give eleverne.”
Sådan siger tillidsrepræsentant og praktikvejleder på Møgelkær Fængsel Jill Willumsen. Hun og fire af matriklens andre praktikvejledere har taget beslutningen om at lægge sin opsigelse for titlen som vejleder pr. 1. april. Der er da kun en enkelt vejleder tilbage, som selv er elev.
”Vi er blevet lovet nul elever fra januarholdet, fordi vi i forvejen har taget imod ekstra i efteråret. Men vi er alligevel drypvis blevet tildelt seks. Hvordan skal vi sikre, uddannelsen bliver god nok? Vi må have to elever med på sidemand ad gangen. Det bliver bare en selvfølgelighed, at vi må bøje reglerne. Det kan jeg ikke se mig selv i længere,” siger Jill Willumsen.
Hver praktikvejleder på Møgelkær har i gennemsnit ansvaret for fem til otte elever. Selv nye praktikvejledere har fået tildelt fem elever på kun et halvt år.
I april forventes Møgelkær at have 21 elever plus fem rotationselever.
Uddannelsen udhules
Jill Willumsen og de andre vejledere har længe kunne mærke, hvordan det er blevet sværere at løfte opgaven.
”For mange elever giver mindre fokus til den enkelte. Alle elever er forskellige, og de lærer også forskelligt. Den føling mister man. Vi har også rotationselever, der kommer ind fra højre. Selvom de er dygtige, er de ikke vant til at gå i åbent regi. De har 12 timers sidemandsoplæring, og så skal de indgå i normen.”
Hun peger også på, at de fysiske rammer halter. Der mangler eksempelvis arbejdsstationer.
For mange elever giver mindre fokus til den enkelte. Alle elever er forskellige, og de lærer også forskelligt. Den føling mister man.
Jill Willumsen, TR og praktikvejleder, Møgelkær Fængsel.
”Alt foregår i klientsystemet, og med to elever på sidemand skal vi stå tre personer rundt om én computer på et lille kontor. Det er langt fra optimalt.”
Noget andet vigtigt, der også mangler, er rollemodeller. Møgelkær Fængsel har lige nu udlånt fem fængselsbetjente til Vestre Fængsel.
”De faste og erfarne kollegaer er jo med til at give ro til eleverne. Ofte går elever med elever, og på den måde har de kun hinanden at spejle sig i. Det er også noget, de indsatte opfanger. De er meget opmærksomme på, hvem der er på vagt, og de kan finde på at udnytte situationen: ’Hvorfor må vi ikke det? Det måtte vi godt i går.’”
”Vi siger, uddannelsen er treårig, men sandheden er, at eleverne efter de fem ugers sidemandoplæring indgår direkte i driften. Ofte ser de ikke deres vejleder i længere perioder, og det stiller for store krav til eleverne,” siger Jill Willumsen.
Michael Frølich, kredsdirektør i Vest, anerkender problemernes omfang.
”Det er en kerneopgave at uddanne vores fængselsbetjente, og vi skal derfor meget hurtigt finde ud af, hvad løsningerne er. Vi får heldigvis mange elever ind, men vi må erkende, at det også giver strukturelle udfordringer. Det bliver med sagen i Møgelkær helt tydeligt. Derfor er det vigtigt, at vi forsætter dialogen med institutionerne, så vi kan rette op nu,” siger han.
Michael Frølich mener, uddannelsen både på skole og i praktik generelt er god og i høj kvalitet.
”Men det er helt klart, at presset med de mange elever betyder, at den enkelte vejleder skal have både mere tid og flere ressourcer end nu. Derfor har vi netop fået gennemført en større evaluering af uddannelsen, som vi skal bruge til blandt andet at se ind i ressourcetildelingen.”
Evalueringen, der endnu ikke er offentliggjort, er blevet til på baggrund af samtaler med forskellige medarbejdergrupper, og skal komme med en række anbefalinger til forbedring af uddannelsen.
Kritik fra forbundet
Det er ikke første gang, fagbladet bringer kritik af forholdene for praktikvejledere og elever. Eleverne har længe udgjort omkring en tredjedel af bemandingen i Vest, og de savner generelt mere læring under uddannelsen.
Hvis der ikke ændres i fordelingsnøglen, vurderes det, at der aktuelt er syv institutioner, hvor elevandelen nærmer sig 50 procent.
Fængselsforbundet har derfor arbejdet for at udligne fordelingen. Blandt andet har forbundssekretær Henrik Thøgersen foreslået, at de store arresthuse tager nye elever. Indtil videre er det dog kun blevet til en enkelt elev i Odense. Han har desuden foreslået at udlåne anden- og tredjeårselever fremfor det faste personale.
De forslag kender Michael Frølich godt til.
”Jeg anerkender, vi skal blive bedre til at få de store arresthuse til at tage elever. Men vi er blevet bedre til at udlåne anden- og tredjeårselever, og vi ser pt på at udlåne dem til Sjælland. Foreløbigt er der ti stykker, der har rakt hånden i vejret,” siger kredsdirektøren.
Jill Willumsen og de resterende praktikvejledere mener også, de længe har råbt op de steder, de kunne.
”Jeg har talt med fagbladet. Vi har haft det med til hvert enkelt bedømmelsesmøde, vi talt med HR, og bedt dem tage vores bekymringer med op i systemet. Vores uddannelsesansvarlige chef har forsøgt. Vi har hver gang fået at vide, at vi er nødt til at tage imod eleverne, fordi vi er en uddannelsesinstitution. At vi ikke er de eneste. Jeg synes ikke, vi er blevet taget alvorligt.”
Jeg synes ikke, vi er blevet taget alvorligt.
Jill Willumsen, TR og praktikvejleder, Møgelkær Fængsel.
Hun mener desuden, der er sket en nedprioritering af praktikvejlederne: ”Engang var praktikvejlederkonferencen fordelt over to dage, hvor der var tid til erfaringsudveksling. I dag er der kun afsat en enkelt dag. Man skal også være heldig, hvis man som ny vejleder rammer rullet, så man hurtigt kommer med på praktikvejlederuddannelsen. Vi har kollegaer, der har været vejledere i et halvt år, før de har fået tilbuddet.”
”I siger selv, det er en vigtig funktion at være praktikvejleder – hvorfor lægger I så ikke mere energi i det?” spørger Jill Willumsen.
Netop den kritik gør stort indtryk på Michael Frølich.
”Jeg bliver trist af at høre, at vejlederne oplever, vi nedprioriterer dem. Deres funktion er vigtig og en central del af løsningen for at få flere kollegaer. Jeg synes, vejlederuddannelsen er god, og at vi prioriterer at oprette kurser nogenlunde efter behov, men der kan tydeligvis godt gå for lang tid. Det skal vi se ind i,” siger han.
Hvad nu?
Jill Willumsen og vejlederkollegaerne har opsagt stillingen med tre måneders varsel, i håb om, at der kunne findes en holdbar løsning inden april. De har givet udtryk for, at de gerne vil færdiggøre de nuværende elever. De ved dog ikke, hvordan planerne ser ud.
”Vi har bare fået at vide, at der vil blive slået stillinger op. Men hvem skal søge dem? De har allerede været i udbud flere gange. Får vi vejledere udefra, skal de også læres op i Møgelkærs facon, og så står vi med endnu flere, der skal vejledes.”
”Vi brænder virkelig for det her, men det er altid os, der får ansvaret for at finde en løsning. Der mangler nogen, som tager ansvaret for, at vi kan give eleverne en ordentlig uddannelse og nogle klare forudsætninger for deres fremtidige arbejdsliv,” siger Jill Willumsen.
Michael Frølich peger på, at der kommer to rutinerede vejledere fra Enner Mark Fængsel. Der er yderligere to ansøgere, som han understreger, skal på kursus hurtigst muligt.
”Vi kommer til at klare os igennem på Møgelkær. Men det er klart, vi kommer til at se på ressourcerne. Det er jo den her gordiske knude: Selvom vi gerne ville, kan vi ikke tage 40 betjente ud af vagtplanen for at understøtte de mange nye elever. Jeg er glad og stolt af vores uddannelse og elevantallet, men vi skal være ærlige om, at vi har mange strukturelle udfordringer,” siger Michael Frølich.
