Der mangler ikke politisk vilje. Alligevel oplever det uniformerede personale stadig, at efteruddannelsen halter.
Det er ikke det politiske system, som står i vejen for at styrke kompetenceudviklingen i Kriminalforsorgen. Det har politikerne ønsket i mange år.
Den nuværende flerårsaftale har en klar målsætning om, at bedre efteruddannelse skal være med til at løse Kriminalforsorgens personalemangel. Flere udviklingsmuligheder skal nemlig styrke arbejdsmiljøet og fastholde flere kollegaer i jobbet.
”Der skal være løbende kompetenceløft på tværs af Kriminalforsorgen, så der i fremtiden kan skabes karriereveje til et helt arbejdsliv i Kriminalforsorgen,” står der i aftalen fra december 2021.
På samme måde indeholder de to foregående aftaler politiske ønsker om at give fængselsbetjentene et kompetenceløft. Der er altså tale om et mangeårigt politisk ønske om at sætte ind på dette område.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen er helt enig.
”Det her område skal der investeres i, hvis vi skal genoprette Kriminalforsorgen. Du kan rekruttere nok så mange nye folk og give dem en god grunduddannelse, men hvis de ikke oplever, at deres kompetencer bliver vedligeholdt og styrket, mister de motivationen til at blive i jobbet. Det er jo dumt på alle leder og kanter. Kompetenceudviklingen er derfor et af de vigtigste værktøjer til at knække personalenedgangen. Der skal være udvikling i jobbet. Muligheder for at blive bedre til sit fag. At kunne specialisere sig. Der skal være flere karriereveje. Ellers mister vi for mange dygtige kollegaer til andre jobs,” siger formanden.
FLERÅRSAFTALEN FOR 2022-25
”En stor del af de fængselsbetjente, der forlader Kriminalforsorgen, angiver mangel på udviklingsmuligheder som en afgørende faktor. For at fastholde fængselsbetjente og sikre et bedre arbejdsmiljø, skal fængselsbetjentene gives bedre udviklingsmuligheder, og det skal sikres, at Kriminalforsorgen kan tilbyde relevante karriereveje og løbende kompetenceløft.”
Enhed snart klar
Vi har spurgt fungerende direktør i Center for HR og Uddannelse, Susan Juul Jensen, hvordan det går med området tre år efter, flerårsaftalen blev indgået. Hun peger på, at en ny kompetenceudviklingsenhed vil være fuldt i drift ved udgangen af 2024.
”Blandt andet har enheden, med udgangspunkt i medarbejdernes ønsker om efteruddannelse, udviklet og udbudt en række kursustilbud. Vores kursuskatalog er væsentligt udvidet, siden flerårsaftalen trådte i kraft. Det er også en vigtig opgave at udbrede kendskabet til vores kursusplatform Campus. Derudover har enheden skitseret mulige karriereveje og -muligheder. Sideløbende er der indgået samarbejde med både Københavns Universitet og Aarhus Universitet om fængselsforskning og metoder fra genoprettende ret, som skal være med til at klæde de ansatte bedre på til opgaven,” siger Susan Juul Jensen.
Undersøgelse
I Fængselsforbundets undersøgelse svarer tre ud af fire, at de mangler efteruddannelse. Det gør indtryk på direktøren: ”Uddannelse, efteruddannelse og generel kompetenceudvikling er afgørende i Kriminalforsorgen. Derfor gør det selvfølgelig indtryk, hvis vores medarbejdere ikke mener, at de eksisterende tilbud har et passende niveau,” siger hun.
I undersøgelsen står mere viden om ’Specifikke typer af indsatte’, ’Støtte og udvikling af personale’ og ’Psykologiske og pædagogiske tilgange til de indsatte’ øverst på dagsordenen. Er det områder, I tilbyder efteruddannelse i?
”Ja, det er det. Kriminalforsorgen har fokus på at klæde medarbejderne bedst mulig på til at varetage deres job. Derfor er der blandt andet udviklet kurser om arbejdet med psykiske sårbare indsatte, som både indeholder e-læringselementer og et tilstedeværelseskursus. Derudover er der en række andre kursustilbud, der matcher, herunder kurserne: “Grundkursus i belastningspsykologi”, “Professionelle relationer og dynamisk sikkerhed”, “Grundkursus i psykologisk tryghed”, “Kursus i genoprettende ret” og “Fængselsforskning”. Sideløbende er der obligatoriske kurser i blandt andet konflikthåndtering for de uniformerede, og endelig har vi med oprettelsen af forebyggelses- og mæglerkorpset gjort det muligt for vores ansatte at tilegne sig yderligere kompetencer og konkrete redskaber i forhold til at blive mere konfliktkompetente,” siger Susan Juul Jensen.
KOMMENTAR FRA KOLLEGA I FÆNGSELSFORBUNDETS UNDERSØGELSE
”Jeg har oplevet kæmpe forskelsbehandling af ansatte, som ønskede kompetenceudvikling. Nogle kan få meget. Andre kan kun lige få det, Kriminalforsorgen er forpligtet til. Ingen har kunnet give en ordentlig forklaring på denne forskelsbehandling. Det er meget demoraliserende. Når man nu har lavet en afgangsanalyse, som fortæller, at en af grundene til at folk stopper er manglende efteruddannelse, hvorfor bruger man den så ikke aktivt, og gør det lækkert for dem, som ønsker et kompetenceløft? Eller som minimum ensretter for alle medarbejdergrupper. Hvis et kursus eller uddannelse er fagrelevant, beriger mit arbejdsliv og får mig til at blive længere i jobbet, så er alt i min optik vundet, men den har Kriminalforsorgen desværre ikke regnet ud endnu.”
