06.02.2026

Oplevelser fra en hverdag i front

Fængselsforbundet har udgivet en bog sammen med Politiforbundet, FOA og Reddernes Udviklingssekretariat med 58 beretninger fra ansatte i frontlinjen.

“Vi blev kaldt ud til et trafikuheld – en ung kvinde var blevet påkørt i en fodgængerovergang af en bil med voldsom kraft. Jeg var på den første ambulance og tæt på patienten fra første øjeblik. Hun var hårdt kvæstet, men ved bevidsthed. Midt i kaosset tryglede hun om at få lov til at se sin datter. Vi forsøgte alt, men tiden var imod os. Hun nåede det ikke, før hun døde.” – Ambulanceredder i 39 år.

”Det skete uden varsel. En LTF’er angreb mig med et hjemmelavet stikvåben. Jeg mærkede flere stik i halsen, og kniven satte sig fast foran strubehovedet. Alt gik hurtigt. Jeg trak selv kniven ud af halsen, og først dér sortnede det for øjnene. Jeg blev kørt til Skejby Sygehus i ambulance og syet sammen.” – Fængselsbetjent i 31 år.

”Jeg blev sendt alene ud til en opgave med vold i et hjem. På vej til adressen mødte jeg gerningsmanden og fik standset ham. Alt virkede roligt. Vi talte sammen, men uden varsel tog manden en riffel frem og skød sig selv. Jeg blev ramt af chokbølgen og oversprøjtet med rester fra manden.” – Politibetjent i 27 år.

Tre beretninger fra bogen En hverdag i front, som sætter ord på de ting brandfolk, reddere, politibetjente og fængselsbetjente oplever, når de træder til for at hjælpe andre.

Alle faggrupper er uddannet til at håndtere ekstreme situationer, men de er også mennesker, og presset kan blive for meget.

Forskningen viser, at ansatte i højrisikojob har en stor risiko for at udvikle PTSD og andre psykiske belastningsreaktioner. Analyser peger på, at mellem 10-20 procent desværre ender i den situation.

Uforudsigelighed
Bogen opstiller fem temaer, som de fire forbund identificerede ved en workshop i efteråret. Temaer, som alle kan være en bagvedliggende årsag for udvikling af PTSD – og derfor også temaer, som der bør sættes ind for. De fem temaer er: Uforudsigelighed, magtesløshed, relatérbarhed, voldsomhed og slidsomhed.

Beretningerne i bogen underbygger disse temaer. Et eksempel på magtesløshed lyder fra en ambulanceredder på denne måde: ”Vi blev kaldt ud til et trafikuheld på motorvejen. Da vi ankom, stod det hurtigt klart, hvor alvorligt det var. En bil med en fransk familie var smadret fuldstændigt. Inde i bilen var to voksne – de var døde. På bagsædet sad tre små børn, uskadte, men forvirrede, og de talte hun fransk.”

På samme måde forstærker uforudsigelighed i jobbet risikoen.

En brandmand fortæller: ”Vi blev kaldt ud til en røgfyldt lejlighed. Meldingen lød umiddelbart som en almindelig brand, men i virkeligheden viste det sig hurtigt at være noget helt andet. Inde i lejligheden fandt vi en ung pige, der havde taget sit eget liv ved at tænde flere engangsgrill. Hun havde pakket hele sit liv ned i kasser, pænt og systematisk, som om hun vidste, præcis hvad der skulle ske.”

En fængselsbetjent fortæller om sin oplevelse: ”En psykisk syg indsat barrikaderede sig i sin celle og satte ild til den. Røgen væltede ud under døren, og flammerne stod op ad væggene. Vi forsøgte at få ham til at komme mod døren, men han nægtede. Det var kaotisk. Der var ild, røg og råb. Jeg fik reddet ham ud sammen med kollegaer, selvom han gjorde voldsom modstand.”

Relatérbarhed
Frontmedarbejdere arbejder med en professionel distance, men de risikerer at krakelere, hvis situationen kommer for tæt på, og fagpersonen begynder at identificere sig med situationen. Det kan være personer, lugte, lyde eller omgivelser, som skaber en direkte forbindelse mellem privatliv og arbejde. Det, som begyndte som en professionel opgave, bliver pludselig relaterbart og personligt.

En brandmand fortæller: ”Det var en højresvingsulykke – en af de hændelser, der desværre ikke er ualmindelige. Vi blev kaldt ud for at rydde op efter ulykken. Jeg stod med slangen og spulede blod væk fra vejen, mens cyklen stadig lå der. Det var først, da min makker så nærmere på den, at han blev helt stille. Cyklen var magen til hans datters, og vejen, hvor ulykken var sket, var den vej hans datter cyklede på hver dag.”

Af Søren Gregersen