06.02.2025

Øget brug af fodlænke

Straffelovrådet anbefaler øget brug af fodlænke og samfundstjeneste. Konkret anbefaler de, at den såkaldte front door-fodlænkeordning, hvor den dømte afsoner hele sin straf i sit eget hjem, udvides til at omfatte straffe på op til ni måneders eller et års ubetinget fængsel. I dag er omfanget op til seks måneders ubetinget fængsel. Rådet anbefaler også mulighed for prøveløsladelse, når halvdelen af straffen er afsonet.