Lektor på Københavns Universitet mener, en dybere forståelse af egne evner vil medvirke til en øget arbejdsglæde.
“Jeg spørger dem altid, hvad de er allermest stolt af i deres arbejdsliv. En af kursisterne sagde det perfekt: ’Det er et subtilt, komplekst og sofistikeret arbejde.’ Det er jeg helt enig i,” siger Julie Laursen.
Som lektor i kriminologi på Københavns Universitet samarbejder hun med Kriminalforsorgen om en række kurser i fængselsforskning, der skal skabe en dybere forståelse af jobbet og egne kvalifikationer hos både uniformerede og civile medarbejdere og forhåbentlig medvirke til at øge arbejdsglæden.
Det er der ifølge Julie Laursen brug for. Kriminalforsorgen er i kritisk tilstand. Der mangler 1.000 fængselsbetjente, rekrutteringen går for langsomt, og fastholdelsen er ikke tilstrækkelig.
”Det er en stor del af betjentarbejdet at holde maskinen kørende. At skulle være psykolog, pædagog, socialrådgiver, autoritet, fast og fleksibel på én gang. Det er rimelig høje krav at stille. Vi skal italesætte kompleksiteten, så den bliver anerkendt,” siger hun.
Et highly skilled job
På kurset præsenterer Julie Laursen blandt andet noget af den nyeste fængselsforskning og fokuserer på hvilke grundsten og problematikker, Kriminalforsorgen hviler på.
”I bund og grund er det balancegangen mellem at holde orden i et uordentligt sted, der skaber kompleksiteten. Man skal vide, hvornår man skal stramme til, lytte, tale og trække sig. Alle de her subtile måder at begå sig på, som handler om regler og sikkerhed, men lige så meget om skøn,” siger Julie Laursen.
Det handler også om at have en oprigtig interesse i andre mennesker, at møde dem i øjenhøjde, og skabe genkendelighed.
”Derudover er det komplekst at skulle navigere i en politisk styret virkelighed, hvor man konstant skal indrette sig efter politikere og regler, der befinder sig langt fra ens egen virkelighed. Særligt når man skal implementere noget, man måske er uenig i,” tilføjer hun.
Ofte er det de små ting, der skaber følelsen af at gøre en forskel. At give den indsatte en ny pude, være tilgængelig for en snak, eller at få ringet til Gældsstyrelsen på deres vegne. Men her kan den såkaldte moralske stress komme ind i billedet.
”Det kan påvirke negativt, hvis det, man allerhelst vil, er umuligt at udføre på grund af tidspres eller mangel på hænder. Det slider på folk i længden. Det her job er highly skilled – det er ikke bare noget, alle kan gøre, og det er vigtigt at høre andre folk sige,” siger hun.
Kontakt Julie Laursen, hvis du er interesseret i fængselsforskning eller har andre spørgsmål: julie.laursen@jur.ku.dk
Sprog på virkeligheden
Thomas Heie Nielsen er fængselsbetjent i Hillerød Arrest og har på kurset fået sat et sprog på den virkelighed, han og kollegaerne hver dag bevæger sig i.
”Det er altid rart at få underbygget en forståelse for ens hverdag, og finde ud af at andre institutioner har nogle af de samme udfordringer, som vi selv står i. Det gør det nemmere at gå til problemløsningen,” siger han.
Han mener derfor også, at kurset bør udbygges: ”Og her mener jeg et rigtig kursus med fremmøde og tid til fordybelse. Et kursus i Campus er ikke nok. Det giver sig selv, at der løbende skal tilføjes kompetencer til et job som vores. Relevant uddannelse er ikke nice to have. Det er et must-have,” siger Thomas Heie Nielsen.
Julie Laursen har oplevet stor efterspørgsel for kurset, men også, at Thomas Heine Nielsens ønske om mere reel undervisning dominerer.
”Hvis jeg forventede, at man med de her kurser får rettet op på alt, vil det være respektløst. Det handler om at starte refleksioner, diskussioner og at få opbygget en faglig stolthed. Hvordan vender man et tankskib? Det gør man en millimeter ad gangen,” siger hun.
”Jeg forstår godt, man ikke har tid til at læse forskningsartikler, når man løber rundt og slukker brande. Derfor har lederne også et ansvar, og derfor afholder jeg også kurser for dem. Det må ikke være op til den enkelte – det er en fælles forståelse og et fælles arbejde.”
