Arresthuset er den ældste fungerende bygning i Danmarks Fængsler. Også her er overbelægning en del af hverdagen.
De færreste forbipasserende ved det, men Sankt Hans Torv er ikke kun cortado og latte. Skjult fra gaden ligger en bygning, som i 178 år er blevet benyttet til at spærre folk inde.
Blegdamsvejens Arrest åbnede i 1848, et år før grundloven. Siden har straffeloven ændret sig i takt med samfundets udvikling og skiftende tiders syn på straf og kriminalitet.
Ikke desto mindre er huset med sine 93 pladser stadig i fuld funktion som en aktiv del af Københavns Fængsler. Og selv om Blegdammen unægtelig har nogle år på bagen, fungerer det gamle hus udmærket, fortæller Nikolaj, der siden 2025 har været tillidsrepræsentant for kollegaerne.
”De fysiske rammer er sådan set gode nok, selv om vi godt kan mærke, at huset har en hel del år på bagen,” siger han.
”Indeklimaet er ikke det bedste – for eksempel er her rigtigt varmt om sommeren og koldt om vinteren. Desuden er akustikken fra en tid, hvor man ikke tænkte over den slags. Det kan godt runge op gennem etagerne, men det er trods alt til at leve med. Og selv om huset er opført i en helt anden tid, lykkes det i det store og hele at skaffe meningsfyldt arbejde til de indsatte. Desuden har vi det held, at en kollega med særlige kompetencer tilbyder kurser i mindfullness,” siger tillidsrepræsentanten.
Unægtelig moderne metoder i et gammelt hus.
”Og så synes jeg, at det hører med på plussiden, at Blegdammen har en ganske særlig placering i byen. Vi lever en tilbagetrukket, diskret tilværelse midt i København,” siger han og tilføjer: ”Det kan godt have sin egen charme at arbejde sådan et sted, som ikke ligner andre tjenestesteder i landet.”
Hvide sedler
Til gengæld har han og kollegaerne andre problemer at slås med: Overbelægning, dobbeltbelæg og ikke mindst beordret ekstratjeneste.
Især underskuddet af kollegaer hører til de tungeste opgaver, tillidsrepræsentanten tumler med.
Men opgaven er svær, for de kollegaer der skal til for at opfylde normeringen findes ikke, og så må ledelsen gribe til det ultimative, nemlig at beordre ekstratjeneste: ”Begrebet hvide sedler kendes i de fleste fængsler og arresthuse. Sådan er det også her. Det er ikke ualmindeligt, at kollegaer arbejder op til 60 timer om ugen. Det slider selvsagt voldsomt, fysisk og psykisk,” siger Nikolaj.
Og konsekvenserne er velkendte: ”Vi har et højt sygefravær. Alene fra oktober og til sommer er tre kollegaer med høj anciennitet brudt sammen og blevet langtidssyge.”
Andre vælger at sige op – eller i hvert fald se sig om efter et andet job – hvad der jo kun forstærker problemerne i en i forvejen ond cirkel.
”Ferien bruges ikke til ferie, men slet og ret til at restituere, før man vender tilbage til en arbejdsuge, der ligger langt over det normerede. Skåret firkantet ud kan man sige, at vi udfører det samme job, men med færre kollegaer. Det er naturligvis helt uholdbart,” siger Nikolaj.
Mere anerkendelse
At det er dårlige lønninger, der afholder potentielle ansøgere fra at søge ind til fængslerne, køber Nikolaj ikke.
”Lønnen er faktisk ok, men jeg tror, man ville vinde noget ved at gøre kraftigere opmærksom på, at det kræver tre års uddannelse at blive fængselsbetjent. Mange aner ikke, hvad jobbet indebærer og med mere viden om det ansvar og de opgaver, der følger med, kunne man håbe, at der følger prestige med, så flere får lyst til at søge ind,” mener han.
Jeg kunne godt tænke mig at arbejde det antal timer, jeg er ansat til.
Nikolaj, tillidsrepræsentant
Til spørgsmålet om, hvad han ønsker sig her og nu, kommer svaret omgående: ”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde det antal timer, jeg er ansat til, og
holde de fridage, jeg har ret til”.
Et beskedent ønske, ville nogen sige, men sagt med så stor kraft bag hvert eneste ord, at man er i tvivl, om der er tale om en hjertesag for tillidsmanden på Blegdammen.
