Debatindlæg af Signe Fastholm, mor til en indsat i Sønder Omme Fængsel.
Jeg er fuldt bevidst om, at indsatte har deres egne perspektiver, og at enkeltstående historier bør mødes med en vis skepsis. Det, der giver mig anledning til at skrive, er imidlertid ikke én episode eller et enkelt udsagn. Det er, at de samme beskrivelser går igen og alle peger i samme retning: at personalemanglen i stigende grad påvirker fængslets evne til at løse sine opgaver.
Et eksempel er adgangen til sundhedsbehandling. For en måned siden lå min søn med voldsomme tandsmerter. Da han endelig fik en tid hos tandlægen,
kunne besøget ikke gennemføres, fordi der ikke var personale til at ledsage ham. Han måtte vente flere dage på en ny tid. I mellemtiden blev smerterne forsøgt behandlet med morfin, selv om han tidligere har haft et alvorligt opiatmisbrug.
Et andet eksempel er rehabiliteringen. Min søn er for længst godkendt til ledsaget udgang, men udgangen bliver ikke gennemført, fordi der mangler personale til ledsagelse. Han er langt fra den eneste. Når godkendte rehabiliterende tiltag udsættes på ubestemt tid af ressourcemæssige årsager, er det værd at spørge, om systemet fortsat fungerer. Jeg hører også om en medindsat med alvorlige selvmordstanker, som får støtte fra en medarbejder uden den nødvendige uddannelse eller erfaring.
Samtidig beskrives et personale, der arbejder under et massivt pres. Mit indtryk er ikke, at problemet er de ansatte. Tværtimod. De gør deres bedste under forhold, hvor ressourcerne ganske enkelt ikke står mål med opgaven. Jeg kunne nævne flere eksempler, men det afgørende er ikke de enkelte historier. Det afgørende er det mønster, de tegner.
Hvis personalemangel betyder, at hospitalsbesøg udsættes, rehabiliterende indsatser stopper og sårbare mennesker ikke får den rette hjælp, er det ikke længere alene et spørgsmål om bemanding. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt Danmarks Fængsler har forudsætningerne for at løse deres samfundsopgave. Det er ikke kun de indsatte, der betaler prisen. Det gør de ansatte, de pårørende og samfundet også, hvis rehabiliteringen svækkes, og risikoen for tilbagefald til kriminalitet øges.
Jeg håber, de ansvarlige er klar over, at der er behov for handling.
