Fem ud af seks praktikvejledere på uddannelsesinstitutionen har fratrådt stillingen – hvad skal der ske med eleverne?
Fem ud af seks praktikvejledere på Møgelkær Fængsel har fra april valgt at fratræde deres funktion. De kan ikke længere stå inde for de rammer, de har, for at kunne uddanne eleverne tilstrækkeligt.
Selvom der efter planen skal begynde to rutinerede vejledere, som kommer fra omkringliggende matrikler, og der samtidig er kommet to yderligere ansøgere, føles fremtiden for fængslets 21 elever og fem rotationselever uklar.
Forbundet har fået en fælles udtalelse fra fire af dem – Ditte, Luna, Daniel og Charlotte – som kom til Møgelkær i april og september sidste år.
”Vi har stor forståelse for vores praktikvejlederes beslutning om at stoppe, og ser det som en hjælp både for os og for kommende elever. Men hvem skal vi henvende os til det næste halvandet år, hvor vi skal rundt på andre institutioner? Uden vores faste vejledere opstår der usikkerhed om, hvem vi kan søge støtte og faglig sparring hos,” siger de fire elever.
Mangelfuld oplæring
Både Ditte, Luna, Daniel og Charlotte er glade for at være elever på Møgelkær Fængsel, men kan godt mærke, at uddannelsen er presset på flere måder.
”Det er tydeligt, at vores vejledere har knoklet for at få os igennem vores sidemandsoplæring. Men fordi en vejleder har haft ansvar for to elever på én gang, har der været en oplevelse af, at læringskurven ikke har været så stejl, som hos de elever, der har været så heldige at have en-til-en-vejledning.”
De fremhæver, at nogle elever har været tilknyttet en anden afdeling end der, hvor deres vejleder til dagligt arbejder. De har i perioder stået uden fast vejleder, og i stedet været afhængige af midlertidige løsninger med andre vejledere. Flere har også gået med forskellige menige kollegaer – herunder også andre elever – under sidemandsoplæringen.
”En ting er, at elever oplærer elever. Noget andet er, at fastansatte i nogen grad kan føle sig nødsaget til at påtage sig en vejlederrolle, de ikke selv har ønsket. For nye elever kan det betyde, at de fra start møder forskellige oplæringsmetoder, fordi de er nødt til at spørge forskellige om hjælp fra gang til gang. Det kan medføre forvirring, mangelfuld oplæring og usikkerhed – og måske endda en følelse af, at det er svært eller utrygt at bede om hjælp.”
Det faktum gør stort indtryk på kredsdirektøren i Vest, Michael Frølich.
”Når elever udtaler, at de er utrygge, så er det meget alvorlig kritik. Den skal vi reagere på. Det må simpelthen ikke være utrygt for dem i hverdagen i fængslerne. Jeg ser det som det vigtigste opråb i alt det her.”
Når elever udtaler, at de er utrygge, så er det meget alvorlig kritik. Den skal vi reagere på.
Michael Frølich, Kredsdirektør i Vest.
”Derfor forventer jeg også, at vi snart kan gøre nogle tiltag omkring forholdene for vejlederne, som kommer fra en ny uddannelsesevaluering.”
Elevernes ønsker
Fremtiden for Ditte, Luna, Daniel, Charlotte og de andre elever på Møgelkær Fængsel er lige nu uklar.
De har dog nogle konkrete ønsker til, hvad der kunne forbedre forholdene for vejledere og elever.
”Man kunne stille krav om, at eleven efter sidemandsoplæring skulle have to månedlige vagter med sin vejleder. Det kan skabe en bedre faglig sparring og opfølgning, end hvad man ser nu, hvor det er meget tilfældigt, om man lige render ind i hinanden.”
De fire elever mener også, man kunne nå langt med faste elevsamtaler med fokus på motivation, læringsproces, trivsel og plads til arbejdsrelaterede spørgsmål, ligesom der er et ønske om at etablere et elevråd eller lignende forum, hvor det kan føles lettere at ytre sig og gå sammen om fælles forslag.
”Der er masser af områder, hvor der er plads til forbedring, som med forskellige tiltag kan styrke både trivsel og læring,” afslutter de fire elever.
Kredsdirektør Michael Frølich ser stor værdi i elevernes input: ”Det er gode og konstruktive forslag, som vi skal se nærmere ind i. Vi skal helt sikkert styrke elevinddragelsen mere, ligesom man gør på alle mulige andre uddannelsesinstitutioner. Eleverne er jo kollegaer ligesom alle andre, så selvfølgelig skal vi lytte til dem.”
