Efter et års forsinkelse kan resocialiseringsarbejdet begynde i Maribo Udslusningsfængsel.
Der er dukket nye ansigter op midt i Maribo. I juni er 20 beboere flyttet ind i det nye udslusningsfængsel, som står klar i den gamle arrest.
Udslusningsfængslerne er det sidste skridt i afsoningen. Her står en række forskellige fagpersoner klar til at hjælpe beboerne ud i et liv uden kriminalitet. To af dem er fængselsbetjente René Frost Clausen og Sabrina, der begge kommer fra lukket regi.
”Det er virkelig spændende at følge beboerne op til løsladelse og at have hånd i hanke med, om de er godt kørende. I fængslerne handler det ofte mere om sikkerhed,” siger René Frost Clausen, der netop er ansat som beskæftigelsesmedarbejder.
”Ja, vi skal mere aktivt rundt om beboerne, end hvad vi ellers har været vant til. Her er indstillingen mere resocialisering,” siger døgnmedarbejder Sabrina.
Et af udslusningsfængslets værelser.
Som derhjemme
For mange afsonere kan det være udfordrende at vende tilbage til et frit liv. Derfor handler tiden på et udslusningsfængsel særligt om at gøre overgangen så glidende som muligt.
Dagene begynder fælles med morgenmad og rengøring. Herefter handler det om at få beboerne beskæftiget. Her indtager René Frost Clausen en afgørende rolle.
”Der er masser af virksomheder her i byen. Vi hjælper dem med at sparke døren ind og at få skrevet en ansøgning. Jeg har også planer om at få udbygget deres CV med AMU-kurser i førstehjælp og brandslukning, som jeg har gode erfaringer med fra min tid på Storstrøm,” siger han.
Der findes i dag syv udslusningsfængsler i Danmark, og udslusningsfængslet i Maribo er et af de tre nye, som skal etableres på tværs af Danmark de kommende år.
Indtil jobbet eller uddannelsen er landet, skal dagene fyldes ud med alverdens andre aktiviteter – både i værkstedslokalet og rundt i nærområdet.
”Det handler jo om at få dem ud herfra. De skal lave noget. De skal gøre det, de gør derhjemme. Vi skal jo have dem resocialiseret,” siger beskæftigelsesmedarbejderen.
Sabrina, der indtil for nyligt var børneansvarlig på Storstrøm Fængsel, skal som døgnmedarbejder være sammen med beboerne i hverdagen.
”Udover at få skaffet dem en bolig, ligger der en stor opgave i at få kontakt til et netværk. En del har været væk fra venner og familier i mange år. Men vi skal også støtte dem i de mindste ting – såsom at få lavet et MitID,” siger hun.
Hun ser frem til at lære beboerne at kende: ”Jeg tror, de bedre kan spejle sig i os, fordi vi går i civilt. På den måde håber jeg, vi får lov at komme tættere på dem og skabe gode relationer.”
Udslusningsfængslets fælleskøkken.
Fællesområde.
En del af lokalsamfundet
Det er ikke alle indsatte, der får mulighed for at afsone den sidste del af straffen i et udslusningsfængsel. De bliver grundigt screenet af Kriminalforsorgen og vurderes ud fra kriminalitetens art, straffens længde og disciplinærstraffe.
De 20 nye beboere i Maribo Udslusningsfængsel kommer med vidt forskellige historier og domme.
”Vi har beboerne, der har begået relativt mild kriminalitet, men vi har også nogle, der afsoner for drab og sædelighedsforbrydelser. Det bliver en spændende opgave at have dem samlet her,” siger René Frost Clausen.
Lige så spændende bliver det også for beboerne at få skabt kontakt til lokalsamfundet i Maribo: ”Stedet har en god placering, fordi beboerne bliver tvunget til at komme ud i samfundet igen. På samme måde ligger der også noget dybere i det. Huset ligger midt i byen. Lokalsamfundet vil måske blive mindet om, at livet kan tage en forkert drejning, hvis man ikke tager ansvar,” siger René Frost Clausen.
