15 kosovariske fængselsbetjente er i tre måneder blevet efteruddannet på skolen i Birkerød, og fortsætter træningen i tre fængsler, inden de returnerer til Gjilan-fængslet.
Han er hoppet i den gule refleksvest. Der er gang i tilråbene fra sidelinjen. Bolden flyver over volleynettet og lander på lærerholdets bane.
SLAM!
Høj jubel fylder hele salen. Ismail Berisha og resten af elevholdet forlader volleybanen i sejr.
”Held og lykke næste gang!” kvitterer han svedende og smilende på engelsk.
Ismail Berisha er normalt ansat i Gjilan-fængslet i Kosovo, men er en af 15 fængselsbetjente der de seneste tre måneder har boet og modtaget undervisning på skolen i Birkerød som en del af Kriminalforsorgens pilotprojekt ’træn-træneren’.
Betjentene skal efteruddannes, så de kan bistå Kriminalforsorgen med at drive fængslet i Kosovo efter danske standarder.
Pilotprojektet varer et halvt år, og inkluderer tre måneders undervisning i Birkerød med efterfølgende tre måneders sidemandsoplæring på enten Ringe, Nyborg eller Storstrøm Fængsel. I dag afsluttes undervisningen med en sportsdag: Undervisere mod elever.
Et spændende projekt
Ismail Berisha og hans kollegaer ankom midt i juni til skolen i Birkerød, hvor de siden har modtaget undervisning, der minder om danske fængselsbetjentes første skolemodul. Da alt skal foregå på engelsk i Gjilan-fængslets danske afdeling, har de desuden gennemført et 2,5 ugers intensivt engelskkursus med løbende tests.
Gorm Andersen er enhedschef ved Koncern Udlandsfængsel i Kriminalforsorgen, og stod klar i Kastrup Lufthavn for at byde betjentene velkommen. Siden har der været nok at se til: ”Jeg har lyst til at bruge ordet spændende om projektet. Jeg er blevet overrasket over bureaukratiet i det danske system. Jeg vidste eksempelvis ikke, hvor besværligt det er at åbne en dansk bankkonto. Der har været en masse småting, men vi har heldigvis fået løst dem, og betjentene har været enormt forstående,” siger han.
Det samme gælder for undervisningen, der foregår på engelsk og med en supplerende tolk i alle timer.
”Underviserne fortæller mig, at betjentene er nysgerrige, og generelt ser en mening i det, de lærer. De undervises i strafferet og konflikthåndtering, men også i den danske etik og moral. Det er vigtigt, de bliver klar til at indgå i en konfliktsituation, inden de skal ud på fængslerne. De skal jo lære at gøre det på den danske måde – at deeskalere konflikter verbalt,” siger han.
”Det handler også meget om kultur det her. Vi har kunnet give dem den teoretiske del her på skolen – ude på fængslerne får de den praktiske del, og det bliver en oplevelse for dem. Men de skal nok blive klar,” mener Gorm Andersen og fortæller, at betjentene på lige fod med danske elever får læringsmål for deres tid på fængslerne.
De er i alt 15 fængselsbetjente fra Kosovo – to kvinder og tretten mænd. Betjentenes har mellem et par måneders og 33,5 års erfaring.
Hvad er planen?
Ismail Berisha har sat sig udenfor i skyggen. Han skal lige have vejret.
”Jeg synes, alt har været godt. Jeg har, hvad jeg skal bruge her på skolen, og alle er empatiske og respektfulde. Jeg kan sige, hvad jeg har på hjerte. Det er ikke altid tilfældet i det kosovariske fængselssystem, hvor der er et stærkt hierarki. Det gør det nemmere at modtage undervisning,” siger han.
Selvom han lige er blevet far, valgte han at komme til Danmark for at lære om den danske kultur, og for at få mere viden om, hvordan både det danske og kosovariske fængselssystem fungerer.
”Jeg har blandt andet lært meget nyt om, hvordan man med dialog kan undgå konflikter, i stedet for the american way, som vi ofte bruger i Kosovo. Vi er vant til at bruge fysiske metoder,” fortæller han.
Snart skal Ismail Berisha fortsætte sin efteruddannelse på Storstrøm Fængsel, hvor han vil gå sidemand med en dansk kollega. Lige nu er der problemer med at finde ud af, hvor betjentene kan bo nær fængslet, men han regner med, Kriminalforsorgen snart finder en løsning.
Han mener dog ikke, han og kollegaerne har fået nogen officiel information om, hvordan det videre forløb i Kosovo ser ud.
”Jeg har forstået, vi skal dele vores læring med vores kollegaer, og jeg er også sikker på, infrastrukturen og kommunikationen i Gjilan-fængslet vil blive bedre. Men jeg ved ikke hvornår eller hvordan, vi skal gøre det. Jeg kan være bekymret for, at vi om to eller tre år har glemt, hvad vi har lært her. Man kan ikke planlægge sin fremtid, hvis man ikke ved, hvordan målet ser ud. Hvis vi vidste det, ville vi få endnu mere ud af uddannelsen,” siger han.
Gorm Andersen er dog ikke så bekymret.
”De er her jo i seks måneder. Det er lang tid, og vi kan allerede se, hvor meget de har rykket sig. Uddannelsesplanen i Kosovo er ikke lavet endnu, og vi ved ikke, om de 15 betjente er nok – men jeg er ikke nervøs for, de kan huske, hvad de har lært her.”
Tilbage i salen er basketturneringen godt i gang. Ismail Berisha er forsinket, og skynder sig at finde den gule vest frem igen: ”De har kaldt efter dig!” siger en underviser. Ismail Berisha er klar.
Af Sille Augustinussen
Nicolaj Skyum står klar til at efteruddanne kollegaerne fra Kosovo
