Af Ina Eliasen, direktør for Danmarks Fængsler
Bo Yde Sørensen spurgte i sin leder i fagbladet sidste uge: ”Hvad er man bange for?” Spørgsmålet er baseret på, at medarbejdere, herunder tillidsrepræsentanter, rundt omkring er bange for at ytre sig og kritisere forhold i Danmarks Fængsler, af frygt for, at det kan få konsekvenser. Mit svar er enkelt: Kritik er jeg ikke bange for.
Jeg er helt afhængig af kritik. Fra medarbejdere. Fra organisationerne. Fra offentligheden. Fra politikere. Fra pressen. Og derfor har jeg i mange år arbejdet på at invitere til kritik.
Derfor har vi nu i Danmarks Fængsler et Advokatforum, et Retssikkerhedsforum, et Civilsamfundspanel. Vi har dialogmøder. Alt sammen for at lytte til kritik og for at sætte en fed streg under: Kom bare med jeres mening!
Så selvom forbundsformanden og jeg i sagens natur er uenige om ret mange ting, så er vi enige på netop dette punkt. At vi skal kunne tåle kritik. At vi bliver stærkere og bedre af det. Det er også noget, vi er enige om i det centrale samarbejdsudvalg, CASU.
Så derfor tager jeg det dybt alvorligt, når jeg hører, at man ikke alle steder føler, at man kan ytre sig. Og det hører jeg.
Så jeg vil kort komme med tre budskaber: Et til lederne i Danmarks Fængsler. Et til medarbejderne. Et til de tillidsvalgte.
Til lederne: Vi skal sikre et miljø, hvor alle føler, at det er tilladt at ytre sig. Også selvom jeg ved, at det kan være bøvlet og presse en hverdag, hvor planlægning af vagter fylder det hele. Det er en sindssygt vigtig ledelsesopgave at lytte til bekymringer og håndtere dem. Også selvom dialog er en af de sværeste ledelsesdiscipliner.
Til medarbejderne: I skal blive ved med at ytre jer. Jeg lover ikke, at vi fra ledersiden er enige i alt, hvad der kommer. Men vi vil gerne lytte. Vi vil gerne i dialog.
Til de tillidsvalgte: I er beskyttet i jeres ansættelse, fordi I skal kunne bringe ting videre, som medarbejderne af den ene eller anden grund ikke kan eller tør. I skal selvfølgelig vide, at ledere ikke altid er enige i kritikken. Men netop I skal turde. I skal være med til at sikre, at der er plads til dialogen. Og bringe det opad, hvis der ikke er. Det er en helt ekstremt vigtig opgave. Vi er helt afhængige af jer i denne sammenhæng
