Projekt Julestjerne skal bygge bro mellem fortidens fattiggård og nutidens indsatte.
“Glædelig jul, og jeg håber, du får et godt nyt år. Du har kun ét liv – gør det, du kan for at leve det.”
“Jeg håber, I får en megahyggelig jul, og at I har det godt derovre.”
“Kære morfar, du plejer altid at sende en hilsen ved juletid. Jeg kommer til at savne dig i år. Jeg elsker dig.”
Små julehilsner.
Skrevet af fynske skoleelever på små sedler, som er påsat en masse flettede julestjerner, der lige nu hænger på juletræet inde på Fattiggården i Svendborg.
Julestjerner, som de indsatte i Odense Arrest har flettet som en del af deres beskæftigelse – og som i stedet for ofte bare at blive kasseret nu har fået en funktion.
”Den her slags samarbejder er utroligt givtige. Det handler ikke kun om gamle dage, men ved at trække tråde til livet i en arrest i dag, håber vi, at eleverne kan reflektere over, at jul kan være mange ting,” siger Gitte Høegh van Deurs, der arbejder med kommunikation ved Danmarks Forsorgsmuseum, og som fik idéen til samarbejdet.
I år forventes der at deltage 22 klasser, som vil fylde to juletræer med stjerner og hilsner
Foto: Danmarks Forsorgsmuseum
En anderledes jul
Projekt Julestjerne er skabt i samarbejde mellem Danmarks Forsorgsmuseum, den lokale folkekirkelige skoletjeneste på Syd- og Midtfyn (SYMF) og præsten tilknyttet Svendborg Arrest.
Elever fra 5. og 6. klasse skal i skolen arbejde med en novelle, og kan derudover vælge at komme på rundvisning på Fattiggården, hvor de hører om andre former for jul, som ikke nødvendigvis minder om deres egen.
Her møder de blandt andet historien om Hermann, der gennem 60 år blev indlagt over 30 gange på Fattiggården. Et sted, hvor man fra 1872 til 1974 husede dem, der ikke kunne klare sig selv, og hvor man blandt andet mistede både værgeretten over sine børn, retten til at blive gift og sin stemmeret under indlæggelsen.
”Julen var noget helt særligt på fattiggården. Selv om livet herinde var hårdt, pyntede man op, og juleaften fik de indlagte en gave: Tobak til mændene, kaffe og sukker til kvinderne. De fik én lys øl til maden, og for første og eneste gang på året var der ingen fast sengetid,” fortæller Gitte Høegh van Deurs.
”Det minder på sin vis om et fængsel. Pigtråden er her stadig. Det gør det let for eleverne at forstå, hvorfor forløbet også trækker tråde til nutidens arrest.”
Efter rundvisningen skal eleverne desuden høre to korte lydfortællinger, der er produceret sammen med fængselspræsten i Svendborg Arrest. Her fortæller en bruger fra Kirkens Korshærs Varmestue og en indsat i arresten om, hvordan det for dem er at holde jul.
”Vi håber, at eleverne gør sig nogle refleksioner. At det ikke nødvendigvis altid er gaver, man kan vise kærlighed til andre på. Det kan også være en hilsen eller at pynte juletræet med en flettet stjerne.”
Foto: Michele Rylander Christensen
Stjernerne skal retur
Som et sidste led i rundvisningen, får eleverne mulighed for sende en lille julehilsen.
I Fattiggården står to juletræer. På dem hænger flettede julestjerner, som er hentet fra Odense Arrest. Her skal eleverne påsætte de små sedler.
”En dreng fra Ukraine skrev god jul på ukrainsk. Kammeraterne viste stolt hans hilsen frem, og samtalen gled naturligt over i, hvad det vil sige at savne sit hjemland. En anden elev, der ikke følte sig sikker i stavning, blev spurgt: ”Kan du tegne et hjerte?” Det kunne han, og gjorde det omhyggeligt.”
Forhåbentlig vil de indsatte i Svendborg Arrest også mærke juleglæden. De flettede julestjerner skal nemlig dertil og hænge fra midt december.
”Det betyder forhåbentlig meget for dem, at nogen har siddet og tænkt på dem. At de ikke bare er gemt væk i et hjørne af samfundet, men indgår i noget vigtigt. Stjernerne får et liv et andet sted, og det synes jeg er en fin afslutning,” siger Gitte Høegh van Deurs.
