Danmarks Fængsler har udgivet en vejledning for håndtering af skimmelangreb, men tillidsrepræsentant i Randers mener, der skal mere til.
19 ud af 61 af Danmarks Fængslers institutioner har én eller flere gange haft skimmelsvamp i større eller mindre omfang siden 2023.
Senest har Sønder Omme Fængsel været ramt i en sådan grad, at flere indsatte måtte midlertidigt flyttes, mens Horserød Fængsel har været delvist nedlukket siden 2023.
Danmarks Fængsler har i et folketingssvar selv listet de ramte institutioner, og i samme omgang udarbejdet en vejledning til håndteringen af skimmelangreb lokalt.
I Randers Arrest, hvor der har været to tilfælde i perioden, mener tillidsrepræsentant Kasper dog, at der er brug for mere effektive midler, hvis man skal komme problemet til livs hos dem og lignende huse.
”Det er svært at se, at en vejledning bliver en tilstrækkelig løsning, så længe vi arbejder ud fra de forudsætninger, vi har. Siden jeg kom til arresten i 2021, har vores belæg konstant været over 100 procent. Vi kan ikke tage fem celler ud af drift for at renovere dem. Det betyder i stedet hurtige overfladiske løsninger, og det er ikke optimalt.”
Man kan ikke bare lukke ned
Vejledning har til formål at ensarte og professionalisere håndteringen af skimmelangreb. Blandt andet skal man ved mistanke om mindre angreb minimere personalets og indsattes eksponering til området og få dette testet. Konstateres der skimmelsvamp, skal området straks udbedres og rengøres, og kan ved en ny negativ test igen tages i brug.
Tillidsrepræsentanten i Randers mener dog ikke umiddelbart, den plan lyder tilstrækkelig. Hos dem har der været skimmel på begge toiletter i stuesektionen og på toilettet i den sikrede celle.
”Vi har fem toiletter til 46-50 indsatte, hvor tre af dem er med badefaciliteter. Der er pres på systemet, og der er derfor konstant fugtigt derude. De indsatte har gentagne gange italesat, at der har været sorte pletter på væggene. Vi har måttet vaske det ned, og så har det ligesom været ude af sind. Det taler jo ind i, at vi har en drift, der kræver, at alle rum er nødvendige at have i brug.”
Arresten har senest forsøgt sig med en løsning, hvor alle indsatte skal tørre tøj i tørretumbleren i stedet for på cellerne.
”Vi gør, hvad vi kan, men fordi arresten er delvist fredet, kan vi ikke bare bore huller til ny udsugning. Hverken ansatte eller indsatte er i vådrummene længe ad gangen, men det er jo ikke hensigtsmæssigt for arbejdsmiljøet og giver ikke gode forudsætninger for de indsatte,” siger tillidsrepræsentanten og fortsætter: ”Vi har klaret det lokalt og rimelig lavpraktisk, og det forventer jeg sker mange af de andre steder. Det må unægtelig give et stort mørketal.”
Ejendomsdirektør Kristian Lyk-Jensen udtaler, at der i Danmarks Fængsler ses med stor alvor på udfordringerne med skimmelsvamp.
”Udfordringerne med skimmelsvamp skyldes primært, at en stor del af de danske fængsler og arrester er af ældre dato, og at vi har et vedligeholdelsesefterslæb. Vi har derfor afsat flere midler og opprioriteret vedligeholdelsen af vores bygninger samtidig med, at vedligeholdelse af bygningerne er blevet prioriteret i den netop vedtagne strafreform.”
Udover vejledningen henviser Kristian Lyk-Jensen til, at projektledere fra Afdeling for Ejendomme vil få et tættere samarbejde med de enkelte institutioner for at forbedre indeklimaet, ligesom Danmarks Fængsler har etableret et internt uddannelsesforløb, der skal opkvalificere ansatte til at kunne afhjælpe udfordringerne med skimmelsvamp.
Data: Danmarks Fængsler.
Kapacitetsudvidelser i sigte
Regeringen har med strafreformen lagt op til en markant udvidelse af kapaciteten i Danmarks Fængsler, som også inkluderer en optimering af de nuværende institutioner.
Tillidsrepræsentant Kasper mener dog ikke, de i Randers har så meget tid at løbe på. Han ser hellere, at man arbejder for at få belægget ned.
”Vores gamle hus går mere og mere i forfald, og en udvidelse generelt er ikke en her-og-nu-løsning. Lige nu har vi omkring 200 afsonere, der ikke burde fylde i arresthusene. Hvis vi kunne få dem fordelt, kunne vi få plads til at renovere celler,” siger Kasper.
Kristian Lyk-Jensen anerkender det generelt høje belæg i Danmarks Fængsler.
”Det medfører et stort pres på kapaciteten, det gør, at der er længere ventetid på at blive overflyttet fra et arresthus til afsoning i et fængsel efter domfældelse. Vi er dog meget opmærksomme på at overføre afsonere til afsoningspladser, så snart der opstår ledig kapacitet.”
