Debatindlæg af Peter Faber Rasmussen, transportbetjent ved transportenheden i København.
Det startede som en lille åbning i hegnet for cirka fire år siden. Solgt som en udviklingsmulighed fik transportbetjentene lov at søge stillinger på Vestre Fængsel, så de kunne varetage afhentning, visitation og interne transporter.
Selvom transportbetjentenes yder deres arbejde til punkt og prikke, så jeg allerede dengang, hvordan vi var på vej ned ad en sti, hvor faggrænserne ville blive udvisket.
Det afviste Forbundet og lovede, at transportbetjentene aldrig skulle ind og løse opgaver bag murene eller overtage fængselsbetjentopgaver.
I dag må vi sande, at min bekymring ikke var ubegrundet. Drevet af den voldsomme personalemangel ser vi nu, hvordan ledelsen – og til en vis vores eget Forbund – i lyntempo er i færd med netop det.
Resultatet er potentielt dybt bekymrende. Fængselsbetjentopgaver overlades gradvist til en faggruppe, der udnyttes som en billigere arbejdskraft, og som desuden ikke er dækket under samme vilkår.
Få dages oplæring
Tidligere i år blev det besluttet, at transportbetjentene efter blot få dages oplæring kan tage vagter i besøgsafdelingen.
Det samme mønster tegner sig ved hospitalsvagterne, der ellers begyndte som en frivillig mulighed, men som på under én måned er blevet til fast drift.
Begge steder møder den indsatte sin familie, følelserne sidder uden på tøjet, og personkendskabet til den indsattes adfærd, psyke og historik udgør en væsentlig del af den dynamiske sikkerhed.
Det handler ikke om, at transportbetjentene ikke kan varetage opgaven, for det kan de langt hen ad vejen. Problemet er principielt: Ledelsen, og med Forbundet bag sig, accepterer en glidebane, hvor en faggruppe med få dages introduktion kan ”overtage” en permanent opgave.
Det er både en direkte devaluering af fængselsbetjentens arbejde, og samtidig sætter det transportbetjentene i et urimeligt dilemma. Mange af os vil gerne hjælpe vores enormt pressede kollegaer, men skal vi gøre det under ringere vilkår og lavere løn?
Nej til sparekniv
Vi anerkender alle, at Danmarks Fængsler er presset på hænder. Men løsningen må aldrig være at lappe hullerne ved systematisk at undergrave faglige territorier og bruge transportbetjente som en billig discountløsning.
Hvis transportbetjente kan udføre fængselsbetjentenes arbejde uden den længere uddannelse, samme løn, pension og persondækning, hvorfor skulle Danmarks Fængsler så overhovedet investere i at uddanne og aflønne fængselsbetjente i fremtiden?
Hvor lang tid går der, før det samme skred bliver udvidet til de nye sikkerhedsbetjente?
Hvis ledelsen, og til dels også Forbundet mener, at grænserne i takt med stigende personalemangel er ligegyldige, bør de så ikke rulle det ud på lønsedlen og ansættelsesvilkårene?
Faggrænserne eksisterer af en grund – for sikkerheden, fagligheden og arbejdsvilkårene. Jeg frygter, at hvis vi lader glidebanen fortsætte, ender vi med et fuldstændig udvandet fag, hvor faggrænserne bliver flydende, og den billigste løsning altid vinder i sidste ende.
Hvis vi åbner en kattelem for at hjælpe, ender vi med en ladeport der står på vid gab – det har de seneste måneders udvikling vist os sort på hvidt.
Vi bliver nødt til at trække en rød linje i sandet.
