Fængselsforbundets faktanotat samler tal for de uniformerede medarbejdere i Kriminalforsorgen.
Seneste nyt:
- Ansatte: Der er færre fængselsbetjente og værkmestre, mens antallet af transportbetjente ligger stabilt.
- Indsatte: Fængslerne er overfyldte. Alle celler er i brug året rundt. Det gennemsnitlige belæg ligger på 100 procent for sjette år i træk.
- Personalenormering: Hver fængselsbetjent tager sig i snit af 2,2 indsatte. For ti år siden var tallet 1,4.
- Arbejdsmiljø: Fængselsbetjente arbejder i den branche, som er dyrest at forsikre. Forsikingssummen pr. medarbejder er næsten fordoblet på fem år.
Se hele faktanotatet
NB: Tal for 2024 er foreløbige
Færre fængselsbetjente
Antallet af fængselsbetjente falder stadig. Fra 1.877 betjente i 2023 til 1.859 betjente i 2024. Det er 12. år i træk med tilbagegang.
I seneste flerårsaftale fra december 2021 blev det ellers aftalt at tilføre 300 betjente frem til udgangen af 2025. Men det politiske mål om at komme op på en bemanding på 2.250 i år bliver ikke indfriet.
Den forrige flerårsaftale fra 2017 skulle også øge bemandingen. Her var det målet at ansætte 250 flere fængselsbetjente frem til 2021, hvilket ville sige 2.600 betjente. Dette mål blev heller ikke indfriet.
Færre værkmestre
Antallet af værkmestre – som står for uddannelse og beskæftigelse af de indsatte – er faldet 17. år i træk fra 457 i 2007 til 274 i 2024.
I forhold til 2023 er nedgangen på 9 værkmestre.
Samme antal transportbetjente
Antallet af transportbetjente – som står for transporten af de indsatte – har ligget på samme niveau i de seneste tre år. Der var 140 transportbetjente i 2024.
Over 4.000 indsatte
Antallet af indsatte ligger på 4.200 for fjerde år i træk. Ifølge en prognose fra 2021 skulle der være over 5.000 i 2025, men så mange er der ikke kommet. Effekten af strafskærpelser, herunder corona-strafskærpelser, har været meget mindre end forventet. Kriminalforsorgen forventer dog en mindre stigning i år.
Kriminalforsorgen har ikke udarbejdet prognoser længere frem.
Overfyldte fængsler
Belægget i landets fængsler og arresthuse lå på 100,7 procent i 2024. Stort set lige så højt som rekorden året før på 101,2 procent.
Det er aftalt politisk maksimalt at belaste 96 procent af pladserne i fængslerne og 95 procent i arresthusene.
Europarådet mener, belægget bør holde sig under 90 procent. Det er kun sket et enkelt år – 2007 – i løbet af de seneste 30 år.
I 2000’erne lå belægget i gennemsnit på 93 procent, i 2010’erne på 96 procent og i 2020’erne har det ligget på 100 procent.
Ringere normeringer
Når der kommer færre fængselsbetjente og flere indsatte, så forringes personalenormeringen.
I 2015 var der 1,4 indsatte pr. betjent. I 2024 var tallet 2,2.
Store udgifter til overarbejde
Personalemanglen i Kriminalforsorgen betyder, at personalet skal arbejde ekstra; enten ved frivilligt overarbejde eller beordret overarbejde. I 2024 blev der arbejdet over for 143 millioner. Det er ny rekord.
Sygefraværet falder
Sygefraværet blandt fængselsbetjente er faldet. I 2024 lå gennemsnittet på 19 dage pr. fængselsbetjent. Mod 20 dage året før.
Til sammenligning er statens øvrige medarbejdere i gennemsnit syge cirka 10 dage om året. Fængselsbetjente er altså over dobbelt så meget syge.
Det er især langtidssygefraværet, som trækker sygetallet op i Kriminalforsorgen.
Mange nedslidte
Risikoen for at blive ramt af nedslidning som fængselsbetjent er meget høj.
I 2024 blev 39 af forbundets medlemmer afskediget på grund af dårligt helbred. Deres gennemsnitsalder var kun 50 år. I gennemsnit forlader 2,4 procent af Fængselsforbundets medlemmer årligt jobbet før tid.
0,3 procent af de beskæftigede i Danmark bliver årligt førtidspensioneret. Risikoen for førtidspension er altså otte gange større for fængselsbetjente end for andre erhvervsgrupper.
Ét overfald hver dag
Fængselsbetjente udsættes dagligt for vold og trusler.
I 2024 var der 419 episoder med fysisk eller psykisk vold. I gennemsnit ét overfald dagligt. Niveauet har svinget meget de seneste ti år. I 2017 var der 679 voldsepisoder.
Landets farligste branche
Fængselsbetjente arbejder i landets farligste branche. Betjentene tilhører nemlig den erhvervsgruppe, som er dyrest at forsikre.
I 2025 betaler Kriminalforsorgen 9.640 kroner per medarbejder til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Beløbet er næsten fordoblet på fem år.
Til sammenligning er forsikringsbeløbet for en sygeplejerske blot 394 kroner.
Store erstatninger
De mange nedslidte i Kriminalforsorgen har store økonomiske konsekvenser. Når fængselsbetjente kommer til skade, kan det nemlig udløse erstatninger i form af engangsbeløb og løbende betalinger frem til pensionsalderen.
I 2024 har Fængselsforbundet vundet arbejdsskadesager til en samlet værdi af 225 millioner kroner. Til sammenligning var tallet 189 millioner kroner i 2023.
