06.02.2025

Ifølge en undersøgelse fra VIVE, 2020, opfylder 13,5 procent af fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjentene diagnosekriterierne for PTSD. Tallet er næsten fire gange højere end blandt politibetjente.

Fængselsbetjentelev: Sådan gør vi noget ved PTSD

Alarmstrukturen i Kriminalforsorgen er for mig at se uhensigtsmæssig. Vi har også brug for mere uddannelse og vedligeholdelse, så vi kan komme PTSD-statistikken til livs.

Siden vi på første skoleophold blev præsenteret for PTSD-statistikken, der peger på, at 13,5 procent af fængselsbetjente har diagnosen, har jeg været nysgerrig på, hvad det er, der gør, at fængselsbetjente i så høj grad er repræsenteret i statistikken.

Efter jeg startede i første praktikforløb, mødte jeg en alarmstruktur, der for mig virkede uhensigtsmæssig. Selvom opgaverne bliver løst, oplevede jeg ”alle-løber”-tilgangen som stressende, og det virkede også til, at stressniveauet generelt var højere, end da jeg kørte på alarmer ved brandvæsenet, hvor jeg har været brandmand siden 2012.

Jeg mener også, uddannelsen er vejen frem. Vi bliver skolet til at vide, at vi med jævne mellemrum kan risikere at blive truet, opleve voldsomme hændelser som vold, dødsfald og lignende. Men hvorfor er det ikke obligatorisk for mig og mine kollegaer, løbende at blive uddannet i brandbekæmpelse og førstehjælp?

Bedre uddannelse andre steder
Med disse tanker har jeg i min fordybelsesopgave på tredje skoleophold undersøgt sammenhængen mellem den nuværende måde at håndtere akutte hændelser og den store andel af fængselsbetjente med PTSD.

Her besøgte jeg flere myndigheder for at klarlægge deres erfaringer på området. Besøgene indebar blandt andet Sygehus Lillebælt, Psykiatrien i Region Syddanmark og Politiskolen i Vejle, og mit generelle indtryk var, at disse myndigheder var meget bedre til at uddanne deres personale i at arbejde med adrenalin og stresspåvirkninger samt løbende brand- og førstehjælpstræning.

For eksempel underviser psykologer på politiets uddannelse, hvor eleverne præsenteres for Coopers Colour Code-modellen, og hvordan den kan bruges til at være bevidst om ens eget stressniveau.

Derudover har politiskolen fire hele dage, hvor en ambulanceredder og paramediciner uddanner i førstehjælp, og en hel dag med brandkursus på brandvæsenets øvelsesplads undervist af brandfolk.

Ifølge disse myndigheders erfaringer har det haft stor betydning for deres medarbejderes trivsel, at de føler sig ordentligt uddannet til at udføre deres opgaver – også de akutte.

Martin Cramer begyndte betjentuddannelsen på skolen i Møgelkær i 2022. Han har erfaringer med akutberedskab fra sin tid som brandmand ved Beredskabsstyrelsen siden 2012, og som holdleder og instruktør ved Vejle Brandvæsen siden 2015. Hvis man vil tale med ham om projektet, er hans U-nummer U18695.

Mere uddannelse styrker kollegaerne
I samtale med en psykoterapeut, der har en fortid i politiet, blev det bekræftet, at den manglende uddannelse var en risikofaktor i forhold til at udvikle PTSD.

Der findes selvfølgelig flere risikofaktorer, og det er individuelt fra person til person, hvad der kan udløse sygdommen, men uddannelse og vedligeholdende træning styrker den mentale robusthed i forbindelse med akutte hændelser.

Derudover kan en ny alarmstruktur med fokus på at give tilløbende kollegaer uddybende informationer om hændelsen, de er på vej til, mindske mængden af stress, som kroppen og hjernen udsættes for.

Disse tiltag vil give den enkelte fængselsbetjent en styrket mental forberedelse, hvilket betyder, at man kan håndtere akutte hændelser mere effektivt og med lavere risiko for at udvikle PTSD.

Af Martin Cramer, fængselsbetjentelev