Af Jimmi Wallin Christensen, Fængselsbetjent på Møgelkær Fængsel
For nyligt faldt jeg i snak med en pædagog i en børnehaveklasse. Han fortalte mig, at folkeskoleloven foreskriver, at der maksimalt må være 26 børn i en børnehaveklasse, og at der i denne klasse er minimum en lærer og en pædagog; altså 13 børn pr. medarbejder. Som han fornuftigt gjorde opmærksom på, så ville alt over det være dybt uansvarligt.
Som fængselsbetjent ansat i et åbent fængsel kan den normering godt vække en del misundelse. I Møgelkær Fængsel, hvor jeg til dagligt har mit virke, har man de seneste år, som alle andre steder, skruet op for belægget og ned for bemandingen, senest fratog man os vores såkaldte opnormeringsposter – vi var jo alligevel altid opnormeret – så det var jo fjollet.
Og regnestykket, efter at man har stoppet fanger ind alle mulige tænkelige og utænkelige steder, ser det nu således ud: Vi er 9 betjente inklusive centralvagten til 139 indsatte. Dette vel at mærke med det forbehold at vi ikke har noget sygdom eller nogle transporter ud af huset. Det giver os minimum 15,4 indsat pr. tilstedeværende betjent.
Her er der nok nogle medarbejdere i områdekontoret, som i et desperat forsøg på at forsvare en uanstændig sikkerhedsnormering, trækker det ofte spillede værkmester-kort og påpege at både uniformerede ledere og værkmestre jo også indgår i sikkerhedsnormeringen, og at det derfor slet ikke er så slemt. Virkeligheden er jo bare, at hele den store gruppe af værkmestre og ledere går hjem klokken 15:30 i hverdage, og slet ikke er der i weekender, og så er vi altså tilbage på mindst 15,4 indsatte pr. betjent.
Havde dette været i folkeskolens første klassetrin ville den normering både være uansvarlig og ulovlig.
Nu må jeg tilstå, at det er et par år siden, jeg selv havde børn i den alder, og jeg må medgive, at de kan være nogle små monstre. Men jeg erindrer ikke, at de små poder var stofpåvirkede, havde uafklarede massive psykiatriske udfordringer, var voldsparate eller tilknytning til bandemiljøet
Nu må jeg tilstå, at det er et par år siden, jeg selv havde børn i den alder, og jeg må medgive, at de kan være nogle små monstre. Men jeg erindrer ikke, at de små poder var stofpåvirkede, havde uafklarede massive psykiatriske udfordringer, var voldsparate eller tilknytning til bandemiljøet. Det er derimod efterhånden normen for en betragtelig del af de indsatte, der placeres i åbne fængsler.
Måske man skulle overveje en minimumsnormering for de forskellige regimer. Man kunne jo tage udgangspunkt i folkeskolens normeringer, hvis man da ellers vil være det bekendt over for os ude i fronten. Alt andet lige er det bedre end slet ikke at have defineret en nedre grænse for, hvad man kan byde frontpersonalet i danske fængsler.
Som sagerne står nu, må konklusionen være, at Kriminalforsorgen og Christiansborg har vurderet, at børnehaveklassebørn er farligere end straffefanger.
