I december rykkede Fængselsforbundet ind på Christiansborg sammen med Politiforbundet, FOA og Reddernes Udviklingssekretariat for at sætte PTSD på dagsordenen.
Ambulancereddere, fængselspersonale, politi og beredskab oplever i stigende grad psykiske belastninger i jobbet. Alligevel halter det med at gøre noget ved problemet.
Fængselsforbundet har derfor valgt at tage emnet op sammen med Politiforbundet, FOA og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F.
11. december havde parterne arrangeret konference på Christiansborg med deltagelse af en række forskere og politikere, herunder justitsminister Peter Hummelgaard (S).
På talerstolen gav Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen udtryk for sin frustration over udviklingen på området.
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at mennesker, der hver dag håndterer ulykker og vold for at beskytte resten af samfundet, efterlades uden den nødvendige hjælp.”
Ligestilling med veteraner
Står det til fagforbundene skal der sættes ind med mere forebyggelse og behandling, ligesom den juridiske anerkendelse også spiller ind.
Regeringen indgik i 2024 en veteranaftale, som indførte en formodningsregel for veteraner. Denne regel betyder, at det som udgangspunkt antages, at en PTSD-diagnose skyldes deres udsendelse.
Men psykiske skader opstår som bekendt ikke kun i krigszoner. Det stod soleklart på konferencen, hvor en fængselsbetjent, en politibetjent, en brandmand og en redder fortalte deres historier.
Fængselsbetjent Karsten Pedersen fortalte om den dag, hvor han stod midt i et fangeoprør i Kragskovhede Fængsel.
Brandmand Andreas Keil fortalte om et voldsomt trafikuheld i København.
En politibetjent fortalte om en episode i Grønland, hvor en borger valgte at skyde sig selv i hovedet lige foran ham.
En redder læste op med en række eksempler på de tragiske ting, man kommer ud til med en ambulance.
Undersøgelser viser, at næsten hver tredje medarbejder i højrisikofag enten udviser PTSD-symptomer eller er i risiko for at udvikle lidelsen.
De fire faglige organisationer opfordrer derfor politikerne til at udvide veteranaftalens principper til også at omfatte andre højrisikojobs.
”Over 500.000 gange om året rykker politi-, ambulance-, beredskabs- og fængselspersonale ud til kritiske hændelser. Mange af disse oplevelser sætter dybe spor,” sagde Heino Kegel, forbundsformand for Politiforbundet.
Thomas Brücker, sektorformand i FOA, fulgte op: ”Den psykiske belastning er ofte den samme, uanset om man er udsendt i krig eller står i voldelige konflikter, livreddende indsatser eller brændende bygninger herhjemme. Det skal love og regler afspejle.”
TV 2 interviewede Fængselsforbundets næstformand Mette Frets efter konferencen.
Små hændelser
Det behøver dog ikke at være store markante episoder, som udløser PTSD. Det kom seniorforsker Britt Larsen fra VIVE ind på.
”I virkeligheden kan små hændelser fra rutineopgaver være meget belastende. Relaterbare hændelser kan også ramme hårdt – for eksempel når en fængselsbetjent bliver udsat for chikane i sin fritid.”
Forskningsleder Jesper Tingvad fra SDU understregede, at antallet af episoder er et problem: ”Vi skal være opmærksomme på den akkumulerede effekt af igen og igen at blive eksponeret for kritiske hændelser. Lige pludselig er rygsækken fuld for selv de hårdeste typer.”
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) arbejder for sagen, men kunne dog ikke love, at frontmedarbejderne får samme lovgivning som veteranerne: ”Men det berører mig, hver gang offentligt ansatte kommer til skade, fordi de passer deres job. Vi skylder at gøre alt, hvad vi kan for at tage bedre hånd om dem. Derfor har vi sat en proces i gang, som der er enighed om på tværs af partierne.”
Ønskeliste til beskæftigelsesmenisteren
Ugen efter konferencen afleverede partnerne en liste med forslag til beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) med tre hovedemner: For det første indførsel af en formodningsregel for ansatte i højrisikojobs; for det andet bedre støtte og behandling; og for det tredje mere forebyggelse.
