06.02.2025

Forbundsformand Bo Yde Sørensen

Er der virkelig for mange fængselsbetjente?

Jeg kan forstå, at vi tilsyneladende ikke har personaleunderskud længere, men personaleoverskud.

Jeg hører i hvert fald i stigende grad om institutioner, som ikke mangler folk men tværtimod har for mange ansatte.

Institutioner hvor kollegaerne ikke kan få deres timer, så de må tage til andre matrikler for at få udfyldt deres normtid.

Institutioner som opfordrer medarbejdere til at afspadsere eller tage ferie.

Hvis det er rigtigt, så er tiden inde til at genindføre nedlagte vagter.

Fængselsforbundet sagde ja til runderingshold som en akut nødløsning. Når der nu åbenbart er personale nok, så skal runderingsholdene selvfølgelig droppes hurtigst muligt.

Og hvad med aftalen omkring tilsidesættelse af 48-timersreglen? Den er der jo ikke brug for længere.

Det er akutte er blevet normalt
Det vi ser, er desværre, at nødberedskabet er blevet hverdag. Der er skåret så hårdt i postbesættelsen, at det akutte er blevet normalt.

Det ene år har taget det andet og ingen husker længere dengang, hvor vi havde en bemanding, som kunne tåle sammenligning med vores nabolande. I stedet kører vi videre med en discount-bemanding, som er ringere end Albaniens. Så derfor denne opfordring: Hvis der virkelig er personaleoverskud, så genindfør en normal postbesættelse.

Kriminalforsorgen har jo også budget til at ansætte flere hundrede nye fængselsbetjente, så pengene er ikke et problem.

Og de nye kollegaer skal selvfølgelig have noget at lave. Hvorfor ellers ansætte dem? Så lad os hurtigst muligt komme i gang.

Ud med runderingshold og ind med en forsvarlig sikkerhedsmæssig bemanding igen.

Det er jo ikke ligefrem jobmotiverende, at man ikke kan få sine timer.


Den store løgn