Vi er på 10 år gået fra omkring 2.500 Fængselsbetjente til cirka 1.870. I samme periode er der etableret 622 nye fængselspladser, og forholdet mellem indsatte og betjente er steget fra 1,2 til 2,2 indsatte pr. betjent.
Debatindlæg af arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel, Morten Ronny Pedersen.
For at kompensere for de 1.214.000 timer, som mangler i vagtplanen, har organisationen justeret ind på flere måder: Mange medarbejdere arbejder nu 12-timers vagter, der anvendes tvungen udstationering mellem institutioner, runderingshold, flexvagter og omfattende overarbejde. Samtidig er indsatte mindre ude af cellerne, flere placeres i dobbeltceller og personalet beordres ofte på arbejde eller opfordres til at tage ekstravagter for at få tjenesteplanerne til at hænge sammen.
Udfordringerne stopper ikke her. I 2026 åbner yderligere 200 fængselspladser i Sønder Omme, som i høj grad forventes bemandet gennem overarbejde. Samtidig undersøges mulighederne for yderligere dobbeltbelægning af almindelige celler. Hertil kommer strafreformen fra 2025, som gradvist implementeres frem mod 2030, og som medfører længere straffe og dermed et øget behov for kapacitet.
Fængselsforbundet advarede allerede i 2014 om problemer med rekruttering, fastholdelse og bemanding. Mere end et årti senere er problemerne ikke blevet løst – tværtimod. De lukkede fængsler vurderes generelt at være underbemandede med omkring 30 procent, og mange uniformerede medarbejdere har mellem 25 og 40 timers overarbejde om måneden. For at afhjælpe manglen flyttes personale løbende på tværs af landet.
Rekrutteringen foregår i dag bredt, men mange nyansatte forlader hurtigt jobbet igen. Flere oplever, at de ikke er blevet tilstrækkeligt forberedt på de faktiske arbejdsforhold. Manglen på personale påvirker ikke kun arbejdsdagen, men også familielivet. Det kan være vanskeligt at planlægge fritidsaktiviteter, børnepasning, skolearrangementer og familiebegivenheder, når arbejdstiderne konstant ændres, og risikoen for beordringer er høj.
Generationsskifte
Samtidig står Danmarks Fængsler over for en betydelig generationsudskiftning. Omkring 60 procent af den nuværende uniformerede medarbejdergruppe forventes at gå på pension inden for de næste otte år. Det vil betyde et stort tab af erfaring og lægge yderligere pres på de medarbejdere, der bliver tilbage.
I dag er det ikke kun arbejdet med de indsatte, der udfordrer det psykiske arbejdsmiljø. Den største belastning opleves i stigende grad som den konstante uforudsigelighed. Mange medarbejdere bruger tid på at gennemgå tjenestelister og tager frivilligt overarbejde for at forsøge at forudse beordringer. Selv på dage med planlagt frihed eller korte vagter er der usikkerhed om, om man reelt kan komme hjem som forventet.
Presset er så stort, at nogle kollegaer bryder sammen.
Morten Ronny Pedersen, arbejdsmiljørepræsentant i Nyborg Fængsel
Presset er så stort, at nogle kollegaer bryder sammen. Mange giver åbent udtryk for, at de ikke kan holde til situationen længere, og flere overvejer at forlade faget, fordi arbejdsliv og familieliv ikke længere hænger sammen.
Ny bemandingsenhed
Danmarks Fængslers direktør har for nylig meddelt, at der er etableret en ny bemandings- og kapacitetsenhed, som frem mod juli 2026 skal fokusere på tre områder: etablering af dobbeltbelæg og kapacitetsstyring, bemanding af fængsler og arresthuse samt anvendelse af særafdelinger.
Samtidig har arbejdsmiljøorganisationen meldt ud, at der igen i 2026 vil være fokus på krænkende handlinger på medarbejderudviklingsdage. Efter min vurdering som arbejdsmiljørepræsentant adresserer dette ikke de mest akutte udfordringer.
Min personlige vurdering er derfor, at arbejdsmiljøet i danske fængsler er alvorligt presset. Hvis udviklingen ikke ændres, risikerer Danmarks Fængsler flere sygemeldinger, større personaleafgang og yderligere forringelser af både arbejdsmiljø og drift i de kommende år.
“Vi har en tro på, at det vender, men vi er heller ikke blinde for vores udfordringer her og nu”
