Der er stigende problemer i de nordiske fængsler, men det kan blive meget værre. Formanden for fængselsbetjentene i England satte udviklingen i perspektiv på årets NFU-Konference i Odense.
“Velkommen til kollegaerne fra vores nordiske nabolande.”
Sådan åbnede Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen årets konference i Nordiske Fængselsfunktionærers Union, som blev holdt på Grand Hotel i Odense.
Samarbejdet har i 80 år været med til at styrke fængselsbetjentenes fag. I år var bemandingskrisen på dagsordenen. Det er nemlig ikke kun et problem
i Danmark, men også i de andre nordiske lande.
I Island er fængslerne overfyldte med en lang venterkø, blandt andet på grund af mange udenlandske kriminelle. Miljøet i fængslerne er blevet væsentlig hårdere, og betjentene går altid med stikvest.
På samme måde er antallet af indsatte i Finland steget markant. Fængslerne er overfyldte. Hver fjerde er udlænding.
I Sverige er man ved at tredoble kapaciteten i fængslerne for at skabe plads til over 30.000 indsatte.
Fangetallet i Norge er stabilt, men også her mangler der betjente.
Formand for NFU og de norske fængselsbetjente, Asle Aase, mener udviklingen er stærkt bekymrende for den nordiske model, som er bygget på højt dynamisk sikkerhed og fokus på resocialisering.
”Politikerne griber i stigende grad til hårdere straffe uden at sikre, at der er personale og kapacitet til at håndtere udfordringerne. Det undergraver den måde, vi driver fængsler på,” sagde han.
Don’t go down our road
Men selvom det er slemt i Norden, så kan det blive meget værre, slog formanden for fængselsbetjentene i England og Wales, Mark Fairhurst, fast i sit indlæg på konferencen. Han gjorde det klart, at fremtidens løsninger ikke findes på den anden side af Nordsøen.
Faktisk var konferencedeltagerne nærmest i chok over at høre om udviklingen.
De engelske fængsler er i dag overfyldte og faldefærdige, og det er ikke engang det værste problem – Det er den manglende vedligeholdelse af fængselsfagligheden: Hvor man tidligere gjorde tjeneste gennem hele karrieren med høj faglighed, så varetages jobbet i dag ofte af udenlandske betjente på korttidskontrakter.
”Da jeg startede i jobbet i 1992, var det et job for livet med god pension. Det var et job, som var svært at få fat på, med samme standard som politibetjente. Du var stolt af at være fængselsbetjent i en stolt organisation, og du blev mødt af respekt fra de indsatte – ligesom vi respekterede dem,” fortalte Mark Fairhurst.
Efter årtusindskiftet begyndte regeringen dog at skære i budgettet, outsource vedligeholdelse og privatisere driften. Det var ifølge den engelske fængselsformand starten til enden.
Siden blev lønnen skåret ned, og 7.000 fængselsbetjente forlod frivilligt jobbet. Det betød, at fængslerne mistede årevis af fængselserfaring; det som Mark Fairhurst kalder jailcraft.
”Jailcraft er den vitale viden en erfaren og veluddannet fængselsbetjent har opnået. Det er det, som gør en betjent i stand til at lugte problemer på lang afstand. Den viden har vi mistet i stor udstrækning.”
”Don’t go down our road. Our entire system is now broken,” sluttede Mark Fairhurst, og kom med fem gode råd til sine nordiske kollegaer: ”I må aldrig acceptere dårligere arbejdsvilkår, ringere personalenormering, udhuling af de indsattes rettigheder, privatisering og manglende vedligeholdelse.”
Formand for NFU og de norske fængselsbetjente, Asle Aase og Bo yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet.
Jeg er helt enig
Der blev taget godt imod den engelske advarsel. Asle Aase sagde blandt andet: ”Jeg er helt enig. Vi skal hverken importere udenlandsk arbejdskraft eller privatisere vores fængselsopgaver, men investere i personalet. Det er vores vigtigste ressource. Sådan har det altid været – og sådan vil det også være i fremtiden.”
Der var også oplæg om udviklingen i de enkelte nordiske lande og en række specifikke emner.
Konferencedeltagerne besøgte desuden fængslerne i Nyborg og Søbysøgård.
