Der ansættes langt om længe flere værkmestre end der stopper.
18 år. Så længe er det siden, vi har set vækst i værkmestrenes rækker. Nu er det endelig sket igen: I 2025 voksede faggruppen med 9 årsværk fra 274 til 283. Til sammenligning var der 457 værkmestre i 2007, så der er et stykke vej til fordums styrke.
Står det til politikerne, stopper det dog heller ikke her. Bedre forebyggelse er nemlig en hjørnesten i strafreformen. Tilbagefaldet til kriminalitet skal ned. Derfor skal der ansættes 45 flere værkmestre frem til 2030.
Det kan eksempelvis mærkes i Kragskovhede Fængsel, hvor der ifølge værkmester Teddi Klit Christensen nu ansættes tre nye værkmestre.
Og dem er der brug for: ”Klientellet er blevet dårligere. Derfor stiller det større krav til os, hvis vi skal flytte dem i den rigtige retning. Når vi får flere værkmestre, giver det nye muligheder – for eksempel at samle hold af velfungerende indsatte, hvor der er mere vægt på kompetenceudvikling,” siger værkmesteren.
Skubbe i den rigtige retning
Også i Møgelkær Fængsel er der slået flere stillinger op, fortæller værkmester Andreas Bertelsen.
”Det er positivt, at der er flere værkmestre på vej. Det er dog ikke noget, vi endnu har mærket effekten af hos os, men det kan naturligvis ændre sig med tiden,” siger han.
Andreas Bertelsen har ansvaret for Byg/Tek og gartneriet, og selvom han hilser flere kollegaer velkommen, peger han også på, at det er nødvendigt.
”Når vi beskæftiger flere og flere indsatte, og der løbende kommer nye opgaver til, herunder administrative og driftsmæssige, så har vi brug for flere hænder.”
Hvis resocialiseringen skal være bedre, handler det for værkmesteren om at prioritere tiden med de indsatte. Og det er for ham ligegyldigt, om det er på kontoret, på arbejdet eller på en afdeling, hvor værkmesteren tager ekstravagter.
Vi kommer ikke udenom, at vi værkmestre har et meget stort ansvar for at motivere og støtte den enkelte.
Andreas Bertelsen, værkmester.
”Min erfaring er, at det altid betaler sig at give de ekstra minutter, uanset hvilken situation man står i. For om man har ansvar for tre eller tyve indsatte, kommer vi ikke udenom, at vi som værkmestre har et meget stort ansvar for at motivere og støtte den enkelte,” siger Andreas Bertelsen.
Han fortsætter: ”Men vi må også være realistiske. Hvis man tror, at alle indsatte forlader fængslet og herefter lever et kriminalitetsfrit liv, er det utopisk. Vores opgave er at skubbe dem i den rigtige retning, påvirke dem positivt og guide dem mod et liv, der er bedre end det, de kom ind med. Det er netop dér, vores indsats kan gøre en reel forskel.”
Færre gengangere
Ifølge Lea Holst Reenberg, som er chef for kriminalitetsforebyggelse i Styrelsen for Danmarks Fængsler, spiller de 45 ekstra værkmestre en vigtig rolle for at nedbringe recidivet.
”Vores værkmestre løfter hver dag en afgørende rolle for den daglige dialog med de indsatte og det kriminalitetsforebyggende arbejde. Deres rolle bliver ikke mindre fremadrettet, da der med strafreformen følger et kæmpe løft af vores indsatser både i forhold til arbejdsmarkedsrettede uddannelser, beskæftigelse og sociale udfordringer.”
Betyder det, at værkstederne i højere grad skal fokusere på uddannelse og jobtræning frem for produktion?
”Produktion og uddannelse er ikke modsætninger. Uddannelse er flere steder en del af produktionen. Derfor har vi også udvidet de indsattes mulighed for at tage AMU-kurser på landsplan siden 2022,” siger hun.
Vil der også være fokus på værkmestrenes efteruddannelse, så de bedre kan medvirke til at gøre de indsatte arbejdsmarkedsparate?
”Det er en utrolig ambitiøs strafreform med et markant fokus på blandt andet kriminalitetsforebyggelse. Derfor skal vi også sikre os, at værkmestrene har de faglige værktøjer, de har brug for. Dels for at løfte den faglige opgave og dels for at møde og kende målgrupperne,” siger Lea Holst Reenberg.
