06.02.2025

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

En ny institution er født i øst

Arrest Øst er navnet og dækker over ti små arresthuse med en geografisk placering, der spænder fra det nordvestlige Sjælland, ned over Lolland og Bornholm.

Institutionen er, trods erklæringer om det modsatte, dog allerede i en nedtællingsfase i forhold til sin eksistens. De få, om nogen, små huse, der overlever, vil med tiden ligge under store fængsler i institutioner med en helt anden sammensætning.

Det er ellers en institution, der igen åbner op for sammenhængskraft og fælles faglighed. Forud har ligget en tid, hvor de små arresthuses sag skulle fremføres og forstås i et fagligt fællesskab med store fængsler, KIF, IO-afdelinger, ungekriminalforsorg med mere. Det har ikke altid været helt nemt at finde gehør for de særlige forhold, der gælder i små arresthuse.

De små arresthuse er kendetegnet ved meget erfarent personale, der forstår vigtigheden af dynamisk sikkerhed. Der er langt til en hjælpende hånd, da der kun er to betjente på job. Slår man alarmen, er hjælpen præcist så langt væk, som den nærmeste patruljevogn, der kan befinde sig i et færdselsuheld i Tappernøje.

Kanelstang under armen
Man ser som oftest det uniformerede personale blive til de pensioneres, og efter dette også tit med en kanelstang under armen, når de dropper forbi og hilser på de gamle kollegaer.

Alle udtrykker glæde og gavn af arresthusene. Dog er det uundgåelige sat i søen, da der bygges i et omfang, der aldrig er set i Kriminalforsorgens historie. Når man lægger planer for nybygninger til grund, taler vi om bygninger for over fem milliarder og vel 1.000 pladser. Dette afstedkommer en mangel på betjente, der ligger uden for enhver fatteevne.

Når man dertil lægger den demografi, der omgiver betjentgruppen, hvor en enorm gruppe nærmer sig de 60 år – hvis den dato ikke allerede er overskredet – ja, så kan man bare begynde at lave matematikken, og en gruelig virkelighed vil synes i nær fremtid.

Derfor er den nye institution også allerede på vej i graven, inden den rigtigt er kommet i gang.

Det vil være nødvendigt at lukke eksisterende kapacitet for at frigøre personale til den nybyggede. Hvis man ser på økonomien i det, er det almindeligt kendt, at det er billigt at passe indsatte i de små arresthuse pr. indsat. MEN det er samlet set mere personalekrævende, hvad angår den uniformerede gruppe, og det er lige præcist dem, der kommer til at mangle.

Det uundgåelige
Alle i de små huse vil nyde den sidste tid og bidrage med alt, hvad de kan. Det vil dog også være efterspurgt, at processen hen imod det uundgåelige – lukning af de sidste små arresthuse – gøres på en forsvarlig måde. Personalet vil i stigende grad blive påvirket af situationen, jo tættere på vi kommer scenariet med konvertering til store enheder.

Det vil blive sværere at rekruttere, ligesom det vil åbne op for, at personale søger til andre enheder eller helt vælger andre job. Arbejdsmiljøet vil blive påvirket, da de fleste mennesker, ved usikkerhed og uafklarede situationer, udsættes for stress og drages af det sikre.

Der er heldigvis udmeldt forståelse for det uundgåelige ved ledelsen i både institution og i området. Derfor ser personalet frem til en rettidig og transparent proces, hvor tiltag og iværksættelser meldes ud så tidligt som muligt, og med en stræben efter at opnå de bedste resultater med personalet.

Tak for den nye institution, not so much tak for den nye bygningsmasse.

Af Kenneth Højhus Platz, institutionstillidsmand