15 kosovariske fængselsbetjente har færdiggjort deres efteruddannelse i Danmark. Nu er de tilbage på Gjilan Fængsel – men hvad er planen?
Bejtush Neziri har i omkring 20 år arbejdet som fængselsbetjent på sikkerhedsafdelingen på Gjilan Fængsel i Kosovo. Da fagbladet møder ham, har han sin næstsidste dag på Ringe Fængsel.
Bejtush Neziri er en af de 15 kosovariske fængselsbetjente, som det seneste halve år har modtaget efteruddannelse i Danmark – først tre måneder på skolen i Birkerød og derefter sidemandsoplæring.
12. december kunne de vinke på gensyn og afrunde uddannelsesforløbet med en sidste uge i Birkerød.
Nu er de tilbage på Gjilan-fængslet. Det er her, Danmark skal leje 300 fængselspladser til udvisningsdømte indsatte fra foråret 2027.
Ifølge planen skal Bejtush Neziri og de andre spille en nøglerolle ved at bistå de resterende kollegaer i at drive fængslets danske afdeling efter danske standarder. Men da han sidder på Ringe Fængsel, ved han ikke, hvad der venter ham i Kosovo.
”Min største bekymring er, hvad der skal ske med os. Skal vi fortsætte træningen, eller bliver vi bare transporteret tilbage i vores gamle jobs? Mange ting vil blive glemt, hvis vi ikke enten skal undervise de andre eller selv bliver undervist under renoveringsprocessen af fængslet,” siger han.
Godt uddannede
Fængselsbetjent Nicolaj Skyum har de seneste tre måneder haft Bejtush Neziri under sine vinger.
Sammen med seks andre danske makkere og en uddannelsesplan i hånden, har han sørget for, at de fem kosovariske kollegaer har lært alt det, man som dansk elev på uddannelsens første semester skal igennem.
”De har helt fra start været åbne og rigtig gerne ville lære. Og så er det tydeligt at mærke, at de er rigtig godt uddannet. De har styr på det at være fængselsbetjente. Det har også betydet, at de er kommet hurtigt ind i rutinerne, og at vi løbende har kunnet give dem mere og mere ansvar.”
Det har dog vist sig, at ikke alle kosovariske fængselsbetjente behersker det engelske sprog lige godt, hvilket der ellers blev lagt vægt på i udvælgelsen af betjentene.
”De skulle lige ind i rutinerne, men i forhold til at løse opgaverne, er det gået fint. Vi har klaret os med lidt engelsk, tysk og kropssprog, og vi har sikret det sikkerhedsmæssige, fordi de er så godt uddannet.”
”Men i forhold til at lære dem om den danske kultur og kulturforståelse, er sproget enormt vigtigt. Der kan nemt opstå misforståelser, og der har det sprogmæssigt ikke været optimalt. Heldigvis er vi et fængsel med mange forskellige kulturer, og jeg håber og tror, de har taget den danske tilgang til de indsatte og til hinanden med sig hjem. Og så synes jeg, vi er lykkedes med en vigtig ting: at få dem til at føle sig hjemme.”
Det er Bejtush Neziri heldigvis enig i.
”Jeg er blevet overrasket over, hvor organiseret arbejdsgangen er, og hvor god og rar en atmosfære der er her i fængslet. Folk har været gode til at hjælpe. Vi er også lykkes med at opbygge relationer til de indsatte, og vi har kunnet tale med dem om, at nogle af dem måske skal til Gjilan og afsone. Det betød meget for dem,” siger han.
Uklar plan
Selvom fængslet har været gode til at løfte i flok, mener Nicolaj Skyum, at hele forløbet bærer præg af learning by doing.
”Processen indtil videre har ikke været tilstrækkelig. Vi har ikke fået særlig meget at vide, og jeg ville ønske, vi undervejs kunne have talt med Bejtush og de andre om, hvad der skal ske, når de vender hjem. Det skaber utryghed, og jeg kan høre på mine kosovariske kollegaer, at der er nogle derhjemme, der måske ikke er villige til at lære det, de har med.”
Processen indtil videre har ikke været tilstrækkelig.
Nicolaj Skyum, fængselsbetjent, Ringe Fængsel
Govenor for Gjilan-Fængslet Mads Beyer kalder efteruddannelsen for en stor succes, og understreger, at det er et pilotprojekt, som skal evalueres løbende.
”Det betyder, at vi ikke har kunne informere helt præcist om, hvordan den enkeltes opgave vil være efter hjemkomst til Kosovo. Det er ærgerligt, at nogen har syntes, de har manglet informationer. Vi har været ret åbne om, at det er et udviklingsarbejde, og derfor evaluerer vi naturligvis også forløbet grundigt – og lytter selvfølgelig til de input, der kommer.”
Mads Beyer fortæller, at det er det kosovariske fængselsvæsen (KCS), som skal lægge planerne for, hvordan de hjemvendte betjente får deres nye kompetencer i spil – selvfølgelig i samspil med den danske stat.
”De skal med tiden kunne være en slags hjælpelærere, ambassadører eller anden form for eksperter eller faglig ressource. Og så skal de første 15 betjente på et tidspunkt også have noget genopfriskning – måske i fængslet i Kosovo. Der kan også være en opgave i at hjælpe til med at lægge de konkrete arbejdsprocedurer for den danske afdeling.”
Mads Beyer mener ikke, de kosovariske betjente skal være bekymrede for, om de resterende kollegaer vil tage godt imod de nyerhvervede danske erfaringer.
”Det kan lyde som et stort ansvar, men de skal jo ikke løfte opgaven alene. Vi skal i løbet af 2026 og start 2027 have uddannet flere betjente i dansk teori og praksis, og den danske stat vil sammen med KCS sikre, at opbakningen varer ved.”
Præcist hvor mange ekstra betjente, der skal uddannes, kan Mads Beyer endnu ikke svare på.
”Men vi får uddannet nok,” afslutter han.
