Som ny formand for Fængselshistorisk Selskab er der især én fortælling om de danske fængsler, Jørgen Pedersen lægger vægt på at fastholde og formidle.
“Historien om de danske fængsler er også – og måske især – historien om ’en toleddet’ størrelse. Det er vigtigt at huske på og hele tiden holde sig for øje,” fortæller den nybagte formand for Fængselshistorisk Selskab, Jørgen Pedersen.
Og hvis udtrykket ’toleddet’ leder tanken hen på noget med tal, statistik, beregninger og den slags, er det muligvis ikke helt tilfældigt.
For som uddannet cand.scient.pol. havde Jørgen Pedersen som ansat i Finansministeriet – han bruger selv udtrykket ”budgetbisse” – nok at se til med at holde styr på statens finanser, før han i 1989 blev ansat som kontorchef i det daværende Kriminalforsorgen. Her kom han de næste mange år til at beskæftige sig med ressourcer, kapacitetsstyring, belæg og sådan noget, indtil han gik på pension for et par år siden.
Men nye opgaver skulle vise sig for Jørgen Pedersen, da han i efteråret 2025 blev ny formand for Fængselshistorisk Selskab.
Frivillig indsats
”Der skete det, at jeg blev ’bragt i forslag’ – sådan siger man jo – som ny formand, da Annette Esdorf efter mange år på posten valgte at trække sig tilbage,” fortæller Jørgen Pedersen en kølig forårsdag over en kop kaffe på Enghave Plads i København, et stenkast fra hvor han bor.
Noget af det første, der har slået den nye formand, er den ihærdighed og interesse medlemmerne lægger i arbejdet med at præsentere fængslernes historie for nutiden og bevare den for fremtiden.
”Det er rent ud sagt imponerende, hvad de frivillige præsterer,” siger Jørgen Pedersen.
Han peger blandt andet på engagementet i forbindelse med en såkaldt workshop for de medarbejdere der havde ansvaret for indsamling af historiske genstande. Såkaldte artefakter, der på hver sin måde medvirker til at dokumentere historien om livet i de danske fængsler.
”For det er en vigtig historie, som bidrager til fortællingen om, hvordan samfundet gennem tiderne har set på begrebet straf, og ikke mindst resocialisering af dem, samfundet så at sige ikke bryder sig om.”
Ofte indgår tal – statistik – på én eller anden måde i omtalen og beskrivelsen af kriminalitet, domme, afsoning og så videre. Men det er vigtigt at vide, at der altid er mennesker bag tallene.
”Og det kan genstande – ofte fremstillet med stor fantasi – hjælpe os til at forstå,” siger han.
To formål
Og netop forholdet, vægtningen, mellem straf og resocialisering – også i historisk kontekst – lægger Jørgen Pedersen stor vægt på at formidle.
Og det er her den føromtalte toleddede størrelse kommer ind i billedet: ”For det er meget vigtigt at understrege, at formålet med straf – ud over at fuldbyrde rettens afgørelse – dybest set er at få den dømte til at leve et liv uden kriminalitet efter afsoningen.”
”Det er der næppe mange, der sætter spørgsmålstegn ved i dag, men også historisk har man indset, at uddannelse og anden støtte under afsoningen forbedrer de dømtes muligheder for at finde et arbejde efter endt afsoning, så risikoen for recidiv bliver mindre. Det er denne toleddede opgave, der har udfoldet sig gennem tiderne, jeg blandt andet ser en stor opgave i at forklare og formidle,” lyder det fra formanden.
Visioner
Efter få måneder som formand har Jørgen Pedersen mærket støtte og interesse fra ledelsen af Danmarks Fængsler.
”Det er godt at vide, at vi har ledelsen med os, og jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om en oprigtig interesse, som styrker samarbejdet.”
Spørger man formanden om et ønske, kommer svaret uden tøven: ”Jeg så gerne, at der blev grundlag for et egentligt fængselsmuseum.”
Der har været eksempler på lokale initiativer – for eksempel i Horserød – hvor museet blev drevet af ildsjæle. Desværre måtte det lukke, og sådan er det også gået med en historisk samling ved Københavns Fængsler.
”Et egentligt, professionelt drevet museum ville styrke mulighederne for at fortælle om skiftende tiders syn på straf, og hvorfor det er så vigtigt at fastholde den fortælling som bidrag til landets historie,” siger Jørgen Pedersen, der ikke er i tvivl om, at interessen er der.
”Vi så det for eksempel ved kulturnatten, hvor vi havde åbent hus på Nytorvs Fængsel i København. Det blev noget af et tilløbsstykke med en lang kø af interesserede,” fortæller han.
Selv har han været en del af de seneste årtiers udvikling – historie – i Danmarks Fængsler. Det er fortid – men som han siger: ”At blive formand for Fængselshistorisk Selskab er for mig den bedste afslutning på et arbejdsliv.”
