I arresthuset i Rønne – Bornholms eneste – klarer man det meste selv. Der er nemlig ikke så mange andre muligheder, når det brænder på.
Det er ikke fordi, det sker så tit, men når en kollega melder forfald i Bornholm Arrest, er der ikke andre muligheder, end at en anden træder til på sin fridag.
Heldigvis er velviljen så stor, at det som regel lykkes, selv om omtrent halvdelen af de ti betjente faktisk bor på den anden side af Østersøen.
Men med hele to langtidssygemeldte – sådan som det har været tilfældet i 2024 – begynder selv de bedste viljer at blive udfordret. Af flere grunde, men også fordi 48-timers reglen har sat grænser for antallet af ekstravagter i en given periode.
Nu er det dog muligt at fravige reglen. Tillidsmand Steen Madsen håber, det vil give mulighed for mere fleksible løsninger.
Uanset hvordan reglerne kommer til at virke i praksis, vil det næppe kunne undgås, at Bornholm Arrest i ekstraordinære tilfælde – som for eksempel når to langtidssygemeldinger kommer oveni hinanden – må bede om hjælp ovrefra, som det hedder i den lokale jargon.
”For godt nok hjælper vi hinanden, men vi har set eksempler på fem døgnvagter i streg – og så er grænsen for, hvad der er sundt, passeret, også selv om der følger en stak fridage efter,” siger Steen Madsen, der også er arbejdsmiljørepræsentant.
Huset bliver liggende
Den usikkerhed som præger mange små arresthuse rundt i landet, fylder ikke meget i vagtstuen i arresten: ”At lukke øens eneste arrest er næppe en realistisk mulighed. Det ville give en masse besvær og betyde store omkostninger, hvis politiet skulle flyve arrestanter frem og tilbage til Sjælland for eksempel i forbindelse med retsfremstillinger,” lyder det samstemmende fra Carsten Pedersen og Michael Tesik, som er ved at afslutte deres 24-timers vagt.
”Vi har jævnligt indsatte, som hurtigt bliver løsladt. Hvis de skulle flyves til København med mandsopdækning for at blive løsladt efter få dages varetægt, ville det koste ressourcer, som med fordel kunne bruges på noget andet og bedre,” tilføjer Steen Madsen.
Så Bornholm Arrest ligger, hvor den ligger, og det bliver den nok ved med, i hvert fald ifølge betjentene og deres tillidsmand.
Arresthuset ligger centralt i Rønne og har plads til 18 indsatte, både afsonere og varetægtsarrestanter.
Med talens brug
Alt ånder fred og ro i middagspausen, hvor dagens ret er ved at blive serveret, tilberedt i arrestens eget køkken.
”Der er meget langt mellem magtanvendelser. Faktisk så længe, at ingen kan huske den sidste. Vi går langt med talens brug for at tage toppen af en eventuel konflikt, og det lykkes praktisk taget altid, for vores tålmodighed er, om ikke ubegrænset, så dog meget stor,” siger Steen Madsen.
Der er meget langt mellem magtanvendelser. Faktisk så længe, at ingen kan huske den sidste.
Steen Madsen, tillidsmand Bornholms Arrest.
Og sandt at sige er der heller ikke så mange andre muligheder. Akut flytning til andet afsnit eller for den sags skyld til et andet arresthus, kan af gode grunde ikke lade sig gøre. Så man må klare sig selv, og trække på den erfaring, der følger med mange års anciennitet.
”Og så er det bare således, at de små huse er mere fredelige, fordi vi som betjente får et tættere forhold til de indsatte. Og det er altså ikke fordi, vi kun har lokale lommetyve og den slags i arresten. Vi har det samme udsnit af varetægtsarrestanter, som i alle andre huse, men naturligvis ikke så mange af dem,” understreger de bornholmske betjente.
Mangler beskæftigelse
På ét område vil det dog være en fordel at være en del af et større hus.
”Når det gælder beskæftigelsen af de indsatte, har vi ikke så meget at tilbyde,” siger Michael Tesik og fortsætter: ”Vi har aftaler med firmaer, men det går op og ned med, hvad de kan tilbyde, og så prøver vi at være kreative og finde på noget arbejde, der giver mening.”
Ud over det traditionelle job som gangmand er nogle indsatte beskæftigede med at gøre rent. Det lyder måske ikke af så meget, men det er trods alt et job, og det har jo den åbenlyse fordel, at man umiddelbart kan se resultatet.
Det klæder den gamle bygning.
Men selv den fineste arrest er jo ikke til megen nytte, hvis der ikke er betjente til at arbejde i den. Og på falderebet dukker spørgsmålet om arrestens fremtid alligevel op.
Dog med et andet fortegn: ”Vi er nogle, der kan se pensionsdatoen nærme sig med hastige skridt. Og det store spørgsmål er så, om det vil være muligt at lokke nye kollegaer til øen i en tid, hvor der i forvejen er massive problemer med rekrutteringen til alle andre tjenestesteder, der ligger betydeligt nærmere de større byer. Det er jeg spændt på at se,” lyder det fra Michael Tesik.
